Sikkerhedsventilen blæser af eller lækker

Årsager, mest sandsynlige først

Rækkefølgen er omtrentlig og baseret på almindelige fejl i feltet. Mål altid, før du udskifter noget.

1. 1
   Rutediagram A

   Trykket steg under stilstand, mens kølemidlet blev varmet op.

   Afhjælpning: Fejlfind på stilstandstrykket: reservekøling, trykaflastning og ventilpositioner under strømsvigt.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Test CO2-stilleståndskøling og strømsvigt

   Ved stillestånd opvarmes et CO2 (R744) anlæg, og trykket stiger. En hjælpekøleenhed, ofte på nødstrøm, skal holde beholderens tryk under sikkerhedsventilens indstilling, og genstarten skal ske uden at sikkerhedsventilerne udløses.

   1. Forbered og aftal testen. Læs producentens procedure, informér butiks- eller anlægsansvarlig og planlæg testen på et tidspunkt, hvor et kort stop er acceptabelt. Brug manometre godkendt til CO2. Luk aldrig ventiler, så væske bliver indespærret mellem dem, og isoler aldrig en sikkerhedsventil.

      ✓ Kontrol: Proceduren er klar, og operatøren ved, at testen udføres.

   2. Notér tryk og indstillinger. Aflæs beholderens tryk, sikkerhedsventilens indstillede tryk, beholderens PS samt setpunkter for start og stop af hjælpeenheden.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatets starttryk ligger klart under sikkerhedsventilens indstilling.

   3. Kontroller reserveaggregatet og dets strømforsyning. Kontroller, at reservekondenseringsaggregatet står i automatisk tilstand, at dets strømforsyning kommer fra reservekilden (UPS eller generator, hvis monteret), og at dets sikringer og kontaktor er i orden.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatet er klar og får strøm fra reserveforsyningen.

   4. Simuler strømsvigt. Afbryd hovedstrømforsyningen til CO2-centralen som beskrevet i proceduren. Overvåg trykket i beholderen og kontroller, at reserveaggregatet starter ved dets indstillede tryk.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatet starter, og trykket i beholderen holder op med at stige og forbliver under starttrykket plus en lille margin.

   5. Kontroller gasdetektering og ventilation. Kontroller, at CO2-detektoren i maskinrummet fungerer, og at alarmen og ventilationen starter ved alarmniveauet (test med testgas som beskrevet af detektorfabrikanten).

      ✓ Kontrol: Alarmen og den mekaniske ventilation starter ved detektorens alarmniveau.

   6. Gendan strømmen og genstart. Gendan hovedforsyningen og genstart anlægget i henhold til producentens procedure. Hold øje med beholderstrykket, højtryksventilen og flashgasventilen, når kompressorerne starter.

      ✓ Kontrol: Anlægget starter jævnt op, og ingen sikkerhedsventil åbner.

   7. Registrer testen. Registrer dato, tryk, reserveenhedens starttryk og resultatet i anlæggets logbog.

      ✓ Kontrol: Testresultatet er registreret, og anlægget kører normalt.

   Kontroller ventilpositioner og indespærret væske

   En service- eller afspærringsventil, der efterlades lukket eller halvåben, giver symptomer som en restriktion eller lav fyldning, og væske indespærret mellem lukkede ventiler kan sprænge røret, når det opvarmes. Brug beskyttelsesbriller og handsker, og overskrid aldrig systemets PS.

   1. Gennemgå kredsløbet med rutediagrammet. Følg rutediagrammet og list hver serviceventil, kugleventil og hovedventil fra kompressoren gennem kondensator, modtager, væskeledning, fordamper og sugeledning.

      ✓ Kontrol: Du har en liste over alle ventiler og deres påkrævede position ved normal drift.

   2. Kontroller serviceventilerne. Kontroller med en ventilnøgle, at suge-, tryk- og væskeserviceventiler er helt åbne (back-seated). Drej kun lidt væk fra sædet, mens et manometer er tilsluttet. Monter hætterne bagefter.

      ✓ Kontrol: Spindlerne er helt åbne, og hætterne er spændt.

   3. Leder efter delvist lukkede ventiler. Mål rørtemperaturen før og efter hver ventil på væskeledningen med et klemtermometer, mens systemet kører. Et tydeligt temperaturfald, frost eller kondens efter en ventil betyder, at den er delvist lukket eller begrænset.

      ✓ Kontrol: Der er intet mærkbart temperaturfald over nogen ventil i væskeledningen.

   4. Kontroller magnetventilerne. Kontroller, at magnetventilerne åbner ved anfordring: spolen er strømsat (magnettester eller spænding på spolen), og der er flow (temperaturændring efter ventilen).

      ✓ Kontrol: Hver magnetventil åbner, når den aktiveres, og lukker, når den ikke gør.

   5. Indespær aldrig væske. Før to ventiler lukkes på en væskefyldt sektion, skal væsken pumpes ud, eller det skal sikres, at sektionen har en trykaflastningsvej (sikkerhedsventil eller åben vej til modtageren). Efterlad aldrig en væskeledning lukket i begge ender.

      ✓ Kontrol: Hver sektion, der kan lukkes af, er tom eller har en aflastningsvej.

   6. CO2: kontroller stillestandsbeskyttelse. På R744-systemer skal det bekræftes, at stillestandsenheden, sikkerhedsventilerne og eventuelle trykholdningsfunktioner er i drift, før ventiler lukkes, da trykket i indespærret CO2 stiger hurtigt ved opvarmning (se guiden til CO2-stillestandsbeskyttelse).

      ✓ Kontrol: Stillestandstrykket forbliver langt under PS, og sikkerhedsventilerne er åbne mod deres udløb.

   Fortsæt med: CO2-anlægget får højt tryk ved stilstand →

2. 2
   Rutediagram B

   Driftstrykket er for højt: højtrykspressostaten eller styringen stoppede ikke i tide.

   Afhjælpning: Fejlsøg højtrykket og kontrollér, at pressostaten slår fra, før sikkerhedsventilen åbner. Kontrollér med en lækagesøger, at sikkerhedsventilen har lukket tæt igen, og udskift den, hvis den lækker.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Test en pressostat eller tryktransmitter

   Høj- og lavtrykspressostater beskytter kompressoren og systemet. Kontroller, at de kobler ud og ind ved deres indstillinger i forhold til en kalibreret manometer, og at transmittere sender det korrekte signal. Forbigå aldrig en pressostat.

   1. Tilslut en kalibreret manometer. Tilslut en kalibreret manometer eller digital manifold til en serviceport på samme side og så tæt på pressostaten eller transduceren som muligt. Brug beskyttelsesbriller og handsker; hold tændkilder væk ved A2L/A3 kølemidler.

      ✓ Kontrol: Manometret viser et stabilt tryk tæt på pressostaten.

   2. Aflæs indstillingerne. Noter frakoblingspunkt, tilkoblingspunkt (eller differential) og nulstillingstype (automatisk eller manuel) fra pressostatens skala eller styringen. HP-indstillingen skal være under sikkerhedsventilens indstillede tryk og systemets PS.

      ✓ Kontrol: Du ved, hvad hver pressostat skal gøre, og HP-indstillingen er under sikkerhedsventilens tryk.

   3. Test lavtrykspressostaten. Luk langsomt væskeledningsventilen (pump ned), mens du holder øje med manometret og pressostatens kontakt eller styringens indgang. Lad ikke kompressoren køre i dybt vakuum.

      ✓ Kontrol: Pressostaten åbner ved sit frakoblingspunkt inden for producentens tolerance og lukker igen ved sit tilkoblingspunkt.

   4. Test højtrykspressostaten. Hvor det kan gøres sikkert, reducer kondensatorens luftstrøm trin for trin, mens du holder øje med manometeret. Stop øjeblikkeligt, hvis trykket når indstillingen uden at udløse. På CO2-systemer, eller hvor det ikke er sikkert at øge trykket, skal pressostaten i stedet testes uden for systemet med nitrogen og en regulator.

      ✓ Kontrol: Pressostaten udløser ved sin indstilling inden for tolerancen og væsentligt under sikkerhedsventilens tryk.

   5. Kontroller transducer-signalet. Mål udgangssignalet (f.eks. 0,5–4,5 V eller 4–20 mA) ved styringens indgang og omregn det til tryk ved hjælp af transducerens område.

      ✓ Kontrol: Det beregnede tryk stemmer overens med referencemanometeret inden for transducerens tolerance.

   6. Gendan og dokumenter. Åbn ventilerne helt, gendan luftstrømmen, nulstil eventuelle manuelle nulstillingsenheder og skriv de målte frakoblings- og tilkoblingspunkter i servicerapporten. Udskift en pressostat, der ikke udløser ved sin indstilling.

      ✓ Kontrol: Systemet kører normalt, og de målte værdier er dokumenteret.

   Tjek en sikkerhedsventil

   Sikkerhedsventilen beskytter systemet mod tryk over PS. Den skal have den rette indstilling, sidde tæt efter åbning og aflade til et sikkert sted gennem en korrekt dimensioneret ledning.

   1. Tjek mærkningen. Aflæs det indstillede tryk og ventilens data fra ventilhuset eller typeskiltet, og sammenlign med PS for den beskyttede del. Det indstillede tryk må ikke være højere end PS. Justér, bloker eller isolér aldrig en sikkerhedsventil.

      ✓ Kontrol: Det indstillede tryk er på eller under PS for den beskyttede del.

   2. Tjek ventilens stand. Se efter korrosion, skader, brudt plomb og tegn på, at ventilen har åbnet (rim, olie eller snavs ved udløbet). Tjek fremstillings- eller monteringsdatoen.

      ✓ Kontrol: Ventilen er uskadet, plomben er intakt, og alderen er noteret.

   3. Tjek for sædlekkage. Tjek udløbet med en elektronisk lekdetektor eller boblevæske. En ventil, der har åbnet, lukker ofte ikke tæt igen.

      ✓ Kontrol: Detektoren giver ingen signal, og der dannes ingen bobler ved udløbet.

   4. Tjek afløbsledningen. Tjek, at afløbsledningen er dimensioneret til ventilen (EN 13136; brug en beregner til sikkerhedsventil), ikke er blokeret, ikke har afstødningsventil, og ender udendørs på et sikkert sted, beskyttet mod regn og med dræn.

      ✓ Kontrol: Ledningsdimensionen stemmer overens med beregningen, og udløbet er åbent og sikkert.

   5. Udskift ved behov. Erstat et ventil, der lækkager, har åbnet, er skadet eller har nådt udskiftelsesintervallet i fabrikantens instruktioner eller nationale regler. Ved et omskiftningsventil skal du først skifte til det andet sikkerhedsventil; ellers skal systemet pumpes ned eller genvindes (F-gas certificering).

      ✓ Kontrol: Et nyt ventil med den rigtige indstilling er monteret, eller det eksisterende ventil er godkendt.

   6. Dokumenter. Dokumenter kontrollen, eventuel udblæsning og eventuelt udskiftning (indstillet tryk, serienummer, dato) i logbogen.

      ✓ Kontrol: Logbogen viser ventilens data og resultatet af kontrollen.

   Lækagetest af et køleanlæg

   Find lækager systematisk, bekræft reparationen og dokumenter arbejdet. Arbejde, der åbner kølemiddelkredsløbet, kræver F-gas certificering (forordning (EU) 2024/573 eller nationalt tilsvarende, EPA 608 i USA).

   1. Forbered systemet og detektoren. Systemet skal være under tryk (i drift eller i stilstand med varm omgivelsestemperatur). Stop ventilatorer i området for at få rolig luft, og ventiler lave eller lukkede rum. Ved A2L/A3 kølemidler må der ikke anvendes tændkilder, og kun detektorer godkendt til disse må bruges; ved CO2 (R744) skal man huske det meget høje tryk. Kontroller den elektroniske detektor (EN 14624) mod dens referencelækage eller som beskrevet af producenten.

      ✓ Kontrol: Detektoren reagerer på referencelækagen, og luften omkring systemet er rolig.

   2. Søg med den elektroniske detektor. Bevæg sonden langsomt, få centimeter per sekund, tæt på hver hårdloddet samling, flare, ventilspindel, Schrader-ventil, manometer og rørbøjning. Kølemidler er tungere end luft, så hold sonden ved og under hver samling. Følg kredsløbet i en fast rækkefølge, så intet overses.

      ✓ Kontrol: Hver samling langs kredsløbet er blevet kontrolleret, og hver alarm er blevet gentaget på samme sted.

   3. Bekræft med boblevæske. Spray læksøgningsvæske på hvert mistænkt punkt og hold øje i mindst et minut; små lækager danner langsomt bobler eller skum.

      ✓ Kontrol: Bobler eller skum pinpointet lækagen, eller punktet er bekræftet tæt.

   4. Brug kun UV-farvestof, hvor det er godkendt. Hvis systemet allerede indeholder et UV-farvestof godkendt af kompressorfabrikanten, lys på forbindelserne med en UV-lampe og brug UV-briller.

      ✓ Kontrol: En fluorescent spor markerer lækagen, eller der er ingen spor synlig.

   5. Reparer korrekt. Genvind kølemidlet (eller isoler sektionen), reparer med nitrogenstrøm under lødningsarbejde, tryktest med nitrogen, evakuér og fyld efter vægt. Fyld aldrig kølemiddel 'på prøve' uden at finde og reparere lækagen.

      ✓ Kontrol: Den reparerede forbindelse holder nitrogenprøvetrykket, og systemet er fyldt med den angivne mængde.

   6. Dokumenter og efterkontroller. Skriv lækagens placering, årsag, reparation, kølemiddelmængde og dit certifikatsnummer i udstyrsdagbogen. Kontroller reparationen igen inden for en måned, som F-gas forordningen kræver.

      ✓ Kontrol: Dagbogsoptegnelsen er komplet, og en efterfølgende kontrol er booket.

   Fortsæt med: Anlægget kobler ud på højtryk →

3. 3

   Højtrykspressostaten åbnede ikke på grund af en elektrisk fejl: forbikoblet (byglet), forkert tilsluttet eller defekt.

   Afhjælpning: Kontrollér ledningsføring og udkobling med et kalibreret instrument. En pressostat må aldrig være byglet; udbedr det med det samme.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Test en pressostat eller tryktransmitter

   Høj- og lavtrykspressostater beskytter kompressoren og systemet. Kontroller, at de kobler ud og ind ved deres indstillinger i forhold til en kalibreret manometer, og at transmittere sender det korrekte signal. Forbigå aldrig en pressostat.

   1. Tilslut en kalibreret manometer. Tilslut en kalibreret manometer eller digital manifold til en serviceport på samme side og så tæt på pressostaten eller transduceren som muligt. Brug beskyttelsesbriller og handsker; hold tændkilder væk ved A2L/A3 kølemidler.

      ✓ Kontrol: Manometret viser et stabilt tryk tæt på pressostaten.

   2. Aflæs indstillingerne. Noter frakoblingspunkt, tilkoblingspunkt (eller differential) og nulstillingstype (automatisk eller manuel) fra pressostatens skala eller styringen. HP-indstillingen skal være under sikkerhedsventilens indstillede tryk og systemets PS.

      ✓ Kontrol: Du ved, hvad hver pressostat skal gøre, og HP-indstillingen er under sikkerhedsventilens tryk.

   3. Test lavtrykspressostaten. Luk langsomt væskeledningsventilen (pump ned), mens du holder øje med manometret og pressostatens kontakt eller styringens indgang. Lad ikke kompressoren køre i dybt vakuum.

      ✓ Kontrol: Pressostaten åbner ved sit frakoblingspunkt inden for producentens tolerance og lukker igen ved sit tilkoblingspunkt.

   4. Test højtrykspressostaten. Hvor det kan gøres sikkert, reducer kondensatorens luftstrøm trin for trin, mens du holder øje med manometeret. Stop øjeblikkeligt, hvis trykket når indstillingen uden at udløse. På CO2-systemer, eller hvor det ikke er sikkert at øge trykket, skal pressostaten i stedet testes uden for systemet med nitrogen og en regulator.

      ✓ Kontrol: Pressostaten udløser ved sin indstilling inden for tolerancen og væsentligt under sikkerhedsventilens tryk.

   5. Kontroller transducer-signalet. Mål udgangssignalet (f.eks. 0,5–4,5 V eller 4–20 mA) ved styringens indgang og omregn det til tryk ved hjælp af transducerens område.

      ✓ Kontrol: Det beregnede tryk stemmer overens med referencemanometeret inden for transducerens tolerance.

   6. Gendan og dokumenter. Åbn ventilerne helt, gendan luftstrømmen, nulstil eventuelle manuelle nulstillingsenheder og skriv de målte frakoblings- og tilkoblingspunkter i servicerapporten. Udskift en pressostat, der ikke udløser ved sin indstilling.

      ✓ Kontrol: Systemet kører normalt, og de målte værdier er dokumenteret.

   Fejlfind styr- og sikkerhedskæden

   Når en kompressor eller ventilator ikke modtager et startsignal, følges styrespændingen gennem sikkerhedskæden i diagrammet til det punkt, hvor den forsvinder. Spændingsmålinger i et åbent panel må kun udføres af kvalificeret personale.

   1. Hent el-diagrammet. Find diagrammet for aggregatet og marker vejen fra styrespændingen gennem sikringer, sikkerhedsanordninger (HP/LP-pressostater, motorbeskyttelse, termisk beskyttelse) og regulatorudgange til kontaktorspolen. Brug en CAT III/IV-måler med isolerede målepinde.

      ✓ Kontrol: Diagrammet stemmer overens med aggregatets model- og serienummerskilt, og du kender rækkefølgen af komponenterne.

   2. Kontroller styrespændingen. Mål spændingen på sekundærsiden af styrtransformatoren eller strømforsyningen og kontroller styresikringerne.

      ✓ Kontrol: Den nominelle styrespænding (f.eks. 24 V AC eller 230 V AC) er til stede, og sikringerne er intakte.

   3. Følg kæden komponent for komponent. Mål fra hver klemme i kæden til nul eller styrefælles, i diagrammets rækkefølge. Forbind aldrig en sikkerhedsafbryder for at få systemet til at køre.

      ✓ Kontrol: Du finder det punkt, hvor der er spænding på indgangen, men 0 V på udgangen: den komponent er åben.

   4. Find ud af, hvorfor komponenten er åben. Aflæs komponenten: er HP-pressostaten udløst og har den manuel nulstilling, er motorværnet udløst, er en dør- eller flowafbryder åben? Kontroller årsagen (tryk, strøm, temperatur) før nulstilling.

      ✓ Kontrol: Årsagen til udløsningen er kendt, ikke kun komponenten.

   5. Kontroller regulatorens udgang og relæer. Med et aktivt driftskald, mål udgangen ved regulatorens relæterminal. Et relæ, der er aktiveret, men ikke har spænding på udgangen, eller som forbliver lukket uden kald, er defekt.

      ✓ Kontrol: Udgangen følger kaldet: spænding når regulatoren kalder, og ingen når den ikke gør.

   6. Reparation og test. Isoler og lås før udskiftning af en del eller efterspænding af terminaler. Genopret strømmen, nulstil og kontroller, at kredsløbet sluttes, og at kontaktoren trækker til.

      ✓ Kontrol: Systemet starter ved kald og stopper, når hver sikkerhedsanordning åbner.

4. 4
   Rutediagram C

   Ventilen slutter ikke tæt efter udblæsning, ofte på grund af snavs eller et beskadiget sæde.

   Afhjælpning: Udskift ventilen. Justér aldrig en sikkerhedsventil selv, og notér hændelsen i logbogen.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Tjek en sikkerhedsventil

   Sikkerhedsventilen beskytter systemet mod tryk over PS. Den skal have den rette indstilling, sidde tæt efter åbning og aflade til et sikkert sted gennem en korrekt dimensioneret ledning.

   1. Tjek mærkningen. Aflæs det indstillede tryk og ventilens data fra ventilhuset eller typeskiltet, og sammenlign med PS for den beskyttede del. Det indstillede tryk må ikke være højere end PS. Justér, bloker eller isolér aldrig en sikkerhedsventil.

      ✓ Kontrol: Det indstillede tryk er på eller under PS for den beskyttede del.

   2. Tjek ventilens stand. Se efter korrosion, skader, brudt plomb og tegn på, at ventilen har åbnet (rim, olie eller snavs ved udløbet). Tjek fremstillings- eller monteringsdatoen.

      ✓ Kontrol: Ventilen er uskadet, plomben er intakt, og alderen er noteret.

   3. Tjek for sædlekkage. Tjek udløbet med en elektronisk lekdetektor eller boblevæske. En ventil, der har åbnet, lukker ofte ikke tæt igen.

      ✓ Kontrol: Detektoren giver ingen signal, og der dannes ingen bobler ved udløbet.

   4. Tjek afløbsledningen. Tjek, at afløbsledningen er dimensioneret til ventilen (EN 13136; brug en beregner til sikkerhedsventil), ikke er blokeret, ikke har afstødningsventil, og ender udendørs på et sikkert sted, beskyttet mod regn og med dræn.

      ✓ Kontrol: Ledningsdimensionen stemmer overens med beregningen, og udløbet er åbent og sikkert.

   5. Udskift ved behov. Erstat et ventil, der lækkager, har åbnet, er skadet eller har nådt udskiftelsesintervallet i fabrikantens instruktioner eller nationale regler. Ved et omskiftningsventil skal du først skifte til det andet sikkerhedsventil; ellers skal systemet pumpes ned eller genvindes (F-gas certificering).

      ✓ Kontrol: Et nyt ventil med den rigtige indstilling er monteret, eller det eksisterende ventil er godkendt.

   6. Dokumenter. Dokumenter kontrollen, eventuel udblæsning og eventuelt udskiftning (indstillet tryk, serienummer, dato) i logbogen.

      ✓ Kontrol: Logbogen viser ventilens data og resultatet af kontrollen.

   Registrer arbejde i F-gaslogbogen

   Lækagekontroller, reparationer og hvert kilo påfyldt eller genvundet kølemiddel skal registreres. I EU følger dette forordning (EU) 2024/573; andre lande har deres egne regler (USA: EPA, 40 CFR Part 82 og 84).

   1. Find den korrekte registrering. Åbn logbogen eller det digitale register for det specifikke anlæg og kontroller, at anlægs-ID, placering og køldemedie stemmer overens med typeskiltet.

      ✓ Kontrol: Posten tilhører det system, du arbejder på.

   2. Registrer hvem og hvornår. Indtast dato, dit firmas certifikatnummer, dit eget F-gas certifikatnummer og dit navn.

      ✓ Kontrol: Dato og begge certifikatnumre er indtastet.

   3. Beskriv arbejdet. Indtast typen af arbejde (lækagesøgning, reparation, vedligeholdelse, installation, udfasning), resultatet af eventuel lækagesøgning, hvor en lækage blev fundet, og hvordan den blev repareret.

      ✓ Kontrol: En anden kan ud fra posten forstå, hvad der er gjort og fundet.

   4. Registrer mængderne. Indtast køldemedietype samt mængden tilføjet og genvundet i kg, aflæst fra vægten. For genvundet køldemedie skal det noteres, om det skal genanvendes, regenereres eller destrueres, og hvor det sendes hen. CO2-ækvivalenten kan tilføjes.

      ✓ Kontrol: Mængder i kg stemmer overens med vægtens aflæsninger.

   5. Planlæg opfølgning. Efter en lækage reparation skal systemet kontrolleres igen af certificeret personale inden for en måned. Notér denne dato samt næste periodiske lækagekontrol.

      ✓ Kontrol: Begge datoer er skrevet i logbogen.

   6. Underskriv og gem. Underskriv indførslen og giv operatøren en kopi, hvis logbogen ikke opbevares på stedet. Operatøren gemmer optegnelserne i mindst fem år.

      ✓ Kontrol: Indførslen er underskrevet, og operatøren har adgang til den.

5. 5

   Væske fanget mellem lukkede ventiler (f.eks. efter service eller under pump-down) udvider sig, når den opvarmes, og trykket stiger voldsomt.

   Afhjælpning: Find ud af, hvilke ventiler der var lukkede, da det skete. Luk aldrig en rørsektion fuld af væske; åbn ventilerne eller tøm sektionen, og monter en sikkerhedsventil på sektioner, der kan afspærres.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Kontroller ventilpositioner og indespærret væske

   En service- eller afspærringsventil, der efterlades lukket eller halvåben, giver symptomer som en restriktion eller lav fyldning, og væske indespærret mellem lukkede ventiler kan sprænge røret, når det opvarmes. Brug beskyttelsesbriller og handsker, og overskrid aldrig systemets PS.

   1. Gennemgå kredsløbet med rutediagrammet. Følg rutediagrammet og list hver serviceventil, kugleventil og hovedventil fra kompressoren gennem kondensator, modtager, væskeledning, fordamper og sugeledning.

      ✓ Kontrol: Du har en liste over alle ventiler og deres påkrævede position ved normal drift.

   2. Kontroller serviceventilerne. Kontroller med en ventilnøgle, at suge-, tryk- og væskeserviceventiler er helt åbne (back-seated). Drej kun lidt væk fra sædet, mens et manometer er tilsluttet. Monter hætterne bagefter.

      ✓ Kontrol: Spindlerne er helt åbne, og hætterne er spændt.

   3. Leder efter delvist lukkede ventiler. Mål rørtemperaturen før og efter hver ventil på væskeledningen med et klemtermometer, mens systemet kører. Et tydeligt temperaturfald, frost eller kondens efter en ventil betyder, at den er delvist lukket eller begrænset.

      ✓ Kontrol: Der er intet mærkbart temperaturfald over nogen ventil i væskeledningen.

   4. Kontroller magnetventilerne. Kontroller, at magnetventilerne åbner ved anfordring: spolen er strømsat (magnettester eller spænding på spolen), og der er flow (temperaturændring efter ventilen).

      ✓ Kontrol: Hver magnetventil åbner, når den aktiveres, og lukker, når den ikke gør.

   5. Indespær aldrig væske. Før to ventiler lukkes på en væskefyldt sektion, skal væsken pumpes ud, eller det skal sikres, at sektionen har en trykaflastningsvej (sikkerhedsventil eller åben vej til modtageren). Efterlad aldrig en væskeledning lukket i begge ender.

      ✓ Kontrol: Hver sektion, der kan lukkes af, er tom eller har en aflastningsvej.

   6. CO2: kontroller stillestandsbeskyttelse. På R744-systemer skal det bekræftes, at stillestandsenheden, sikkerhedsventilerne og eventuelle trykholdningsfunktioner er i drift, før ventiler lukkes, da trykket i indespærret CO2 stiger hurtigt ved opvarmning (se guiden til CO2-stillestandsbeskyttelse).

      ✓ Kontrol: Stillestandstrykket forbliver langt under PS, og sikkerhedsventilerne er åbne mod deres udløb.

6. 6
   Rutediagram D

   Ventilen har det forkerte indstillede tryk eller er for tæt på driftstrykket, eller udblæsningsledningen giver for stort modtryk.

   Afhjælpning: Sammenlign ventilmærkningen med systemets PS og driftstryk. Kontrollér udblæsningsledningen ved hjælp af beregneren.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Tjek en sikkerhedsventil

   Sikkerhedsventilen beskytter systemet mod tryk over PS. Den skal have den rette indstilling, sidde tæt efter åbning og aflade til et sikkert sted gennem en korrekt dimensioneret ledning.

   1. Tjek mærkningen. Aflæs det indstillede tryk og ventilens data fra ventilhuset eller typeskiltet, og sammenlign med PS for den beskyttede del. Det indstillede tryk må ikke være højere end PS. Justér, bloker eller isolér aldrig en sikkerhedsventil.

      ✓ Kontrol: Det indstillede tryk er på eller under PS for den beskyttede del.

   2. Tjek ventilens stand. Se efter korrosion, skader, brudt plomb og tegn på, at ventilen har åbnet (rim, olie eller snavs ved udløbet). Tjek fremstillings- eller monteringsdatoen.

      ✓ Kontrol: Ventilen er uskadet, plomben er intakt, og alderen er noteret.

   3. Tjek for sædlekkage. Tjek udløbet med en elektronisk lekdetektor eller boblevæske. En ventil, der har åbnet, lukker ofte ikke tæt igen.

      ✓ Kontrol: Detektoren giver ingen signal, og der dannes ingen bobler ved udløbet.

   4. Tjek afløbsledningen. Tjek, at afløbsledningen er dimensioneret til ventilen (EN 13136; brug en beregner til sikkerhedsventil), ikke er blokeret, ikke har afstødningsventil, og ender udendørs på et sikkert sted, beskyttet mod regn og med dræn.

      ✓ Kontrol: Ledningsdimensionen stemmer overens med beregningen, og udløbet er åbent og sikkert.

   5. Udskift ved behov. Erstat et ventil, der lækkager, har åbnet, er skadet eller har nådt udskiftelsesintervallet i fabrikantens instruktioner eller nationale regler. Ved et omskiftningsventil skal du først skifte til det andet sikkerhedsventil; ellers skal systemet pumpes ned eller genvindes (F-gas certificering).

      ✓ Kontrol: Et nyt ventil med den rigtige indstilling er monteret, eller det eksisterende ventil er godkendt.

   6. Dokumenter. Dokumenter kontrollen, eventuel udblæsning og eventuelt udskiftning (indstillet tryk, serienummer, dato) i logbogen.

      ✓ Kontrol: Logbogen viser ventilens data og resultatet af kontrollen.

   Sikkerhedsventil og afblæsningsledning (EN 13136 / EN ISO 24664) →