EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser

Standardens fire dele

EN 378, Køleanlæg og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav, gælder for stationære og mobile køleanlæg og varmepumper i alle størrelser, undtagen klimaanlæg i køretøjer. Den gældende udgave er EN 378:2016, hvor del 1 har tillæg A1 fra 2020 ^[1][2]. Standarden har fire dele:

1. Del 1: Grundlæggende krav, definitioner, klassifikation og udvælgelseskriterier. Her findes sikkerhedsklasser, placeringsklasser, adgangskategorier og fyldningsgrænser.
2. Del 2: Konstruktion, fremstilling, prøvning, mærkning og dokumentation. Her behandles blandt andet PS, trykaflastning og trykprøvning.
3. Del 3: Opstillingssted og personlig beskyttelse. Her behandles maskinrum, ventilation, gasdetektering og nødudstyr.
4. Del 4: Drift, vedligeholdelse, reparation og genvinding.

ISO 5149 med de samme fire dele er den internationale pendant og bruges i mange lande uden for Europa, for eksempel som grundlag for AS/NZS 5149 i Australien og New Zealand ^[4].

Sikkerhedsklasser

Hvert kølemiddel har en sikkerhedsklasse efter ISO 817 og EN 378-1: et bogstav for giftighed og et tal for brændbarhed ^[1][5].

Placeringsklasse og adgangskategori

Hvor meget kølemiddel et anlæg må indeholde, afhænger af, hvor anlægget er placeret, og hvem der har adgang til rummet ^[1].

• Adgangskategori a (almen): rum, hvor alle kan opholde sig, for eksempel butikker, hoteller og boliger. b (overvåget): rum, hvor kun et begrænset antal personer opholder sig, og nogle af dem kender sikkerhedsprocedurerne, for eksempel kontorer og laboratorier. c (autoriseret): rum, hvor kun autoriserede personer har adgang, for eksempel produktionslokaler og kølelagre.
• Placeringsklasse I: anlægget eller de kølemiddelførende dele står i et rum med personophold. II: kompressorer og trykbeholdere står i et maskinrum eller udendørs. III: alle kølemiddelførende dele står i et maskinrum eller udendørs. IV: delene står i et ventileret kabinet.

Fyldningsgrænser

Fyldningsgrænsen beskytter personer i rummet, hvis hele fyldningen lækker ud. For ikke-brændbare kølemidler bygger grænsen på en koncentration i kg/m³, der tager hensyn til giftighed og iltmangel (praktisk grænse). Den største fyldning er da i hovedsagen grænsen ganget med volumenet af det mindste rum, kølemidlet kan lække ud i. For brændbare kølemidler findes der desuden grænser baseret på den nedre brændbarhedsgrænse (LFL): m1 = 4 m³ × LFL, m2 = 26 m³ × LFL og m3 = 130 m³ × LFL, ganget med 1,5 for klasse 2L. Hvordan grænserne anvendes, afhænger af placeringsklasse og adgangskategori ^[1]. Artiklen om brændbare kølemidler viser eksempler for R290 og R32.

Maskinrum og gasdetektering

Kan koncentrationen i et rum overstige den praktiske grænse ved en lækage, kræver del 3 foranstaltninger: gasdetektering med alarm og undertiden mekanisk ventilation eller et maskinrum. Et maskinrum skal blandt andet have ventilation, gasdetektor, nødstop uden for rummet og døre, der åbner udad. Der gælder yderligere krav for ammoniak og for brændbare kølemidler.

Tryk: PS, aflastning og prøvning

Del 2 kræver, at hver del af anlægget har et maksimalt tilladt tryk (PS), der mindst er lige så højt som det højeste tryk, delen kan udsættes for under drift, stilstand og transport, under hensyntagen til omgivelsestemperaturen. Anlægget skal beskyttes mod for højt tryk med trykbegrænsere og sikkerhedsventiler, der er indstillet til højst PS. Efter montagen skal anlægget styrkeprøves og tæthedsprøves ^[2]. Vejledningen om trykprøvning beskriver, hvordan det gøres.

I EU er køleanlæg ofte trykbærende udstyr efter trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU (PED). Kategorien (I–IV) afhænger af PS, volumen eller rørdimension og fluidgruppe. Brændbare og giftige kølemidler hører til gruppe 1, de øvrige til gruppe 2. Kategorien afgør, hvilken overensstemmelsesvurdering der kræves, før anlægget må CE-mærkes ^[6]. EN 378-2 bruges til at vise, at direktivets krav er opfyldt.

Revisionen af EN 378

CEN er i gang med at revidere EN 378. Udkastet prEN 378:2025 var i offentlig høring fra 3. juli til 25. september 2025. Det indeholder blandt andet en ny metode til at bestemme fyldningsgrænser for brændbare kølemidler, og kølemiddeltabellen i bilag E til del 1 bliver en selvstændig del 5. Del 4 skal erstattes af EN ISO 5149-4 uden tekniske ændringer. Ifølge AREA og IOR var den formelle afstemning planlagt til 17. juli–11. september 2026 og udgivelsen til 28. februar 2027. Den nye udgave erstatter udgaven fra 2016 ^[3].