Trykprøvning af køleanlæg: styrke- og tæthetsprøvning trin for trin
Trykprøvning trin for trin for kølesystemer: prøvetryk 1,1 eller 1,43 × PS, kvælstof, farezone, tæthedsprøvning, sikkerhed og hvad der skal stå i prøvningsattesten.
Det vigtigste
- Et nyt eller ombygget køleanlæg skal styrkeprøves og tæthedsprøves, før det fyldes med kølemiddel [1].
- Rørføring prøves ved mindst 1,1 × PS, når anlægget er i kategori I efter trykudstyrsdirektivet, og ved mindst 1,43 × PS i højere kategorier [1][2].
- Brug tørt kvælstof, aldrig ilt eller trykluft med olie, og sørg for, at trykket ikke kan stige over den tilsigtede værdi [1].
- En prøvning med gas oplagrer meget energi. Afspær farezonen, og hold afstand, mens trykket er højt.
- Dokumentér prøvningen i en attest: prøvetryk, varighed, prøvemedium, resultat og hvem der udførte den.
Hvorfor to prøvninger?
Styrkeprøven viser, at rør, samlinger og komponenter tåler trykket med god margin. Tæthedsprøven viser, at anlægget ikke er utæt. EN 378-2 kræver begge for anlæg, der samles på stedet, og for de dele, der er ændret ved en ombygning [1]. Komponenter som kompressorer og trykbeholdere er normalt allerede prøvet af fabrikanten. På stedet prøves så rørføringen og samlingerne mellem dem.
Hvilket prøvetryk?
Prøvetrykket tager udgangspunkt i anlægsdelens maksimalt tilladte tryk (PS), der står på typeskiltet og i dokumentationen. PS er forskelligt for høj- og lavtrykssiden og afhænger af kølemidlet og den omgivelsestemperatur, anlægget er dimensioneret til [1].
| Tilfælde | Mindste prøvetryk ved styrkeprøve |
|---|---|
| Rørføring i et anlæg i PED-kategori I eller efter god teknisk praksis (artikel 4.3) | 1,1 × PS |
| Rørføring i et anlæg i kategori II eller højere | 1,43 × PS |
Kategorien bestemmes efter trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU ud fra PS, rørdimension eller volumen og kølemidlets fluidgruppe [2]. Se fabrikantens anvisninger for komponenter, der ikke tåler prøvetrykket, for eksempel visse ventiler, følere og pressostater. De afmonteres eller afspærres under prøvningen.
Trin for trin
- Planlæg prøvningen: fastlæg PS, prøvetryk og prøvemedium, hvilke dele der indgår, og hvordan de adskilles fra resten af anlægget. Lav en risikovurdering.
- Afmontér eller afspær komponenter, der ikke tåler prøvetrykket. Sikkerhedsventiler afmonteres normalt, og tilslutningen proppes, eller de afspærres, så de ikke åbner under prøvningen.
- Tilslut kvælstofflasken via en trykregulator med manometer og en sikkerhedsventil eller trykbegrænser efter regulatoren, indstillet lige over prøvetrykket. Det forhindrer, at trykket stiger over den tilsigtede værdi.
- Afspær og afmærk farezonen omkring rørene. Ingen må opholde sig i den, mens trykket hæves eller holdes på prøveniveau.
- Hæv trykket i trin, for eksempel til halvdelen af prøvetrykket og derefter i trin på en tiendedel, og vent et stykke tid ved hvert trin.
- Hold prøvetrykket i den krævede tid. Aflæs manometeret, og kontrollér, at trykket ikke falder. Ingen må arbejde på rørene, mens trykket er højt.
- Sænk trykket til niveauet for tæthedsprøven, der højst må være PS. Udfør tæthedsprøven: søg efter lækager ved alle samlinger med lækagesøgningsvæske eller en egnet lækagesøger.
- Findes der en lækage: luk hele trykket ud, før du reparerer. Tryk- og tæthedsprøv igen efter reparationen.
- Luk kvælstoffet sikkert ud, montér sikkerhedsventiler og afmonterede komponenter igen, og fortsæt med evakueringen.
Prøvemedium
Brug tørt, iltfrit kvælstof. Ilt må aldrig bruges, fordi det kan antænde olie og forårsage en eksplosion. Trykluft indeholder fugt og ofte olie og bør ikke bruges i køleanlæg. EN 378-2 tillader også en hydrostatisk prøvning med væske, men den bruges sjældent i køleanlæg, fordi væsken er svær at fjerne [1].
Sikkerhed
En prøvning med gas oplagrer langt mere energi end en prøvning med væske ved samme tryk. Svigter en samling eller et rør, kan dele blive slynget ud med stor kraft. Hold farezonen afspærret, brug sikkerhedsbriller, og spænd aldrig forskruninger eller bank på rør, mens anlægget er under tryk.
Prøvningsattest
Efter prøvningen skal der udfærdiges en attest, der opbevares sammen med anlæggets dokumentation. Den bør vise:
- Anlægget, anlægsdelen og hvilke rør og komponenter der blev prøvet.
- PS og prøvetryk for styrkeprøven, prøvemedium og hvor længe trykket blev holdt.
- Tryk og metode for tæthedsprøven.
- Resultat: godkendt, eller hvilke lækager der blev fundet og repareret.
- Dato, navn, firma og underskrift.