Ordliste A–Å

A2L (kølemiddel med lavere brændbarhed)

Sikkerhedsklasse for kølemidler med lavere giftighed, der er svagt brændbare: de brænder, men flammen breder sig højst 10 cm/s, og der skal meget energi til at antænde dem. Eksempler: R32, R1234yf, R1234ze(E) og R454B. Fyldningsgrænserne i EN 378 er 1,5 gange højere end for klasse 2.

Læs mere: Brændbare kølemidler (A2L og A3): fyldningsgrænser, standarder og ATEX · GWP, ODP og CO2e for en kølemiddelfyldning

Adgangskategori

Klassifikation i EN 378 og ISO 5149 efter, hvem der opholder sig, hvor anlægget står: a (almen, for eksempel butikker og boliger), b (overvåget, for eksempel kontorer) og c (autoriseret, kun uddannet personale, for eksempel kølelagre og produktionslokaler). Kategorien påvirker, hvor meget kølemiddel der er tilladt.

Læs mere: EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser

Boblepunkt

Den temperatur ved et givet tryk, hvor en zeotrop kølemiddelblanding begynder at koge, det vil sige hvor den første dampboble dannes. Boblepunktet ligger lavere end dugpunktet. Underkølingen beregnes fra boblepunktet.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide

CO2-ækvivalent (CO2e)

Mål for en gasmængdes klimapåvirkning: massen i kg ganget med GWP og divideret med 1.000 giver ton CO2e. 10 kg R404A med en GWP på 3.922 er 39,2 ton CO2e. F-gasforordningens grænser for tæthedskontrol er udtrykt i ton CO2e.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · GWP, ODP og CO2e for en kølemiddelfyldning

Kilde: Regulation (EU) 2024/573 – EUR-Lex

Dugpunkt

Den temperatur ved et givet tryk, hvor en zeotrop kølemiddelblanding er færdig med at koge, det vil sige hvor den sidste væskedråbe fordamper. Dugpunktet ligger højere end boblepunktet. Overhedningen beregnes fra dugpunktet.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide

Ekspansionsventil

Den drosselventil, der sænker trykket fra kondenserings- til fordampningstryk og styrer, hvor meget kølemiddel der fødes til fordamperen. En termostatisk ekspansionsventil (TXV) styres af overhedningen via en følerbulb på sugeledningen. En elektronisk ekspansionsventil (EEV) styres af en regulator med tryk- og temperaturfølere.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide

Evakuering

Fjernelse af luft og fugt fra et køleanlæg med en vakuumpumpe, før det fyldes med kølemiddel. Vakuummet måles med en elektronisk vakuummåler på anlægget. En holdeprøve med pumpen afspærret viser, om anlægget er tørt og tæt.

Læs mere: Evakuering af et køleanlæg trin for trin: udtørring og vakuumholdeprøve

F-gascertifikat

Personcertifikat, der viser, at en montør har den viden, der kræves for at installere, reparere, tæthedskontrollere og opsamle kølemiddel i udstyr med F-gasser. Virksomheder, der udfører arbejdet for andre, skal have et virksomhedscertifikat. I EU står minimumskravene i gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · Svenske regler for kølemidler: forordning 2016:1128, anmeldelse og årsrapport

Kilde: Commission Implementing Regulation (EU) 2024/2215 – EUR-Lex

F-gasser (fluorholdige drivhusgasser)

Samlebetegnelse for fluorholdige drivhusgasser som HFC, PFC og SF6 og efter EU-forordning 2024/573 også umættede HFC og HCFC (HFO’er). De reguleres for at mindske udledningen af drivhusgasser. Ozonnedbrydende stoffer som R22 reguleres for sig.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper

Kilde: Regulation (EU) 2024/573 – EUR-Lex

Filtertørrer

Filter i væskeledningen, der opfanger fugt, syrer og partikler. Det skal udskiftes, når anlægget har været åbent, og efter et kompressorhavari. Falder temperaturen mærkbart over filtertørreren under drift, er den tilstoppet.

Læs mere: Evakuering af et køleanlæg trin for trin: udtørring og vakuumholdeprøve

Gaskøler

Den varmeveksler, der køler højtryksgassen i et transkritisk CO2-anlæg. Over det kritiske punkt, 31 °C og 73,8 bar for CO2, kondenserer gassen ikke. Den køles i stedet uden faseskift, og højtrykket styres ud fra gaskølerens udløbstemperatur.

Læs mere: CO2 (R744) rørdimensionering – kobber

Glide (temperaturglide)

Forskellen mellem dugpunkt og boblepunkt ved samme tryk for en zeotrop blanding. Glide betyder, at temperaturen ændrer sig under fordampning og kondensering. R407C har en glide på ca. 6 K, og R448A og R449A nogle få kelvin. Blandinger med glide skal fyldes på i væskeform.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide · HFC/HFO-kølemidler: rørdimensionering

GWP (globalt opvarmningspotentiale)

Hvor meget en gas bidrager til drivhuseffekten sammenlignet med samme masse kuldioxid, som regel over 100 år. CO2 har en GWP på 1, R134a 1.430 og R404A 3.922 efter de værdier, F-gasforordningen bruger for HFC. Bruges til at omregne kilogram til ton CO2e og i grænserne for forbud.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · GWP, ODP og CO2e for en kølemiddelfyldning

Hermetisk lukket udstyr

Udstyr, hvor alle kølemiddelførende dele er samlet ved svejsning, hårdlodning eller en lignende permanent forbindelse. Fabriksfremstillede køleskabe er et typisk eksempel. Er udstyret mærket som hermetisk lukket og indeholder under 10 ton CO2e, skal det ikke tæthedskontrolleres efter F-gasforordningen.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · Lækagekontrol af køleanlæg: F-gas-intervaller og -trin

HFC (hydrofluorcarboner)

Kølemidler af brint, fluor og kulstof, for eksempel R134a, R32 og blandingerne R404A, R410A og R407C. De nedbryder ikke ozonlaget, men har ofte høj GWP. HFC nedtrappes efter Kigali-ændringen til Montrealprotokollen og F-gasforordningen.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · HFC/HFO-kølemidler: rørdimensionering

HFO (hydrofluorolefiner)

Syntetiske kølemidler med en dobbeltbinding, der gør, at de nedbrydes hurtigt i atmosfæren, så de har en meget lav GWP, for eksempel R1234yf og R1234ze(E). De fleste er svagt brændbare (A2L). Blandinger af HFO og HFC, for eksempel R448A og R454B, kaldes ofte HFO-blandinger.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · Brændbare kølemidler (A2L og A3): fyldningsgrænser, standarder og ATEX · HFC/HFO-kølemidler: rørdimensionering

Højtrykspressostat

Pressostat, der stopper kompressoren, hvis kondenseringstrykket bliver for højt. Når den har en sikkerhedsfunktion, skal den være typegodkendt, have manuel nulstilling og være indstillet, så den udløser, før sikkerhedsventilen åbner. Den må ikke kunne afspærres fra kompressoren med en ventil.

Læs mere: Trykprøvning af køleanlæg: styrke- og tæthetsprøvning trin for trin

Hårdlodning med kvælstof

Hårdlodning af kobberrør, mens tørt kvælstof strømmer gennem røret, så der ikke dannes oxid på indersiden. Ellers løsner oxiden sig senere, følger med kølemiddel og olie og kan stoppe filtre og ventiler. Et lille flow er nok. Kvælstoffet skal være iltfrit.

Læs mere: Trykprøvning af køleanlæg: styrke- og tæthetsprøvning trin for trin · Evakuering af et køleanlæg trin for trin: udtørring og vakuumholdeprøve

Kompressorhavari (udbrændt motor)

Når kompressormotorens vikling brænder af, dannes der syrer og sod, som spreder sig i anlægget. Olien lugter skarpt, og en syretest viser forhøjet syreindhold. Efter et havari udskiftes filtertørreren, ofte med en beregnet til syrefjernelse, og olien skiftes. Anlægget renses efter kompressorfabrikantens anvisninger, før det startes igen.

Lavtrykspressostat

Pressostat, der stopper kompressoren, når sugetrykket bliver for lavt. Den bruges som beskyttelse mod frysning og drift ved for lavt tryk og som styring i anlæg med pump down, hvor kompressoren stopper, når magnetventilen er lukket, og lavtrykssiden er tømt.

LFL (nedre brændbarhedsgrænse)

Den laveste koncentration af et kølemiddel i luft, der kan antændes, i kg/m³. Propan (R290) har en LFL på 0,038 kg/m³ og R32 0,307 kg/m³. Fyldningsgrænserne for brændbare kølemidler i EN 378 og IEC 60335 beregnes ud fra LFL.

Læs mere: Brændbare kølemidler (A2L og A3): fyldningsgrænser, standarder og ATEX · HC-kølemidler (A3): rørdimensionering

Lækagedetekteringssystem

Kalibreret mekanisk, elektrisk eller elektronisk anordning, der registrerer kølemiddellækager og advarer operatøren. Efter F-gasforordningen kræves det for anlæg med 500 ton CO2e eller mere, og det forlænger intervallet for tæthedskontrol.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · Lækagekontrol af køleanlæg: F-gas-intervaller og -trin

Mætningstemperatur

Den temperatur, hvor et kølemiddel koger eller kondenserer ved et givet tryk. Hvert tryk har en mætningstemperatur, og det er den, man aflæser i en tryk-temperatur-tabel. Overhedning og underkøling beregnes ud fra mætningstemperaturen.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide

Naturlige kølemidler

Kølemidler, der forekommer i naturen: kuldioxid (R744), ammoniak (R717), kulbrinter som propan (R290), isobutan (R600a) og propen (R1270) samt vand og luft. De har en GWP tæt på nul og er ikke omfattet af F-gasforordningens kvoter. Kulbrinter er brændbare og ammoniak giftig, hvilket medfører særlige krav.

Læs mere: Brændbare kølemidler (A2L og A3): fyldningsgrænser, standarder og ATEX · CO2 (R744) rørdimensionering – kobber · HC-kølemidler (A3): rørdimensionering

Nedtrapning af HFC

Trinvis reduktion af, hvor meget HFC der må produceres, importeres eller bringes i omsætning, opgjort i ton CO2e. Den styres af Kigali-ændringen til Montrealprotokollen. I EU når kvoten nul i 2050, og i Australien når importen 15 % af basisniveauet i 2036.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · Australien og New Zealand: nedtrapning af HFC, kølemiddellicenser og AS/NZS 5149

ODP (ozonnedbrydende potentiale)

Hvor meget et stof nedbryder ozonlaget sammenlignet med CFC-11, der har en ODP på 1. R22 har en ODP på 0,055. HFC, HFO og naturlige kølemidler har en ODP på 0. I EU reguleres ozonnedbrydende stoffer af forordning (EU) 2024/590.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · GWP, ODP og CO2e for en kølemiddelfyldning

Kilde: Regulation (EU) 2024/590 – EUR-Lex

Operatør

Den fysiske eller juridiske person, der har den faktiske rådighed over den tekniske funktion af udstyr med kølemiddel. Operatøren har ansvaret for tæthedskontrol, journal, reparation af lækager og i Sverige for anmeldelse og rapport til tilsynsmyndigheden. Som regel er det ejeren.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · Svenske regler for kølemidler: forordning 2016:1128, anmeldelse og årsrapport

Opsamling af kølemiddel

Tømning af kølemiddel fra et anlæg over i en opsamlingsflaske med et opsamlingsaggregat uden udslip. Udføres før reparationer og bortskaffelse. Kølemidlet kan derefter genbruges, regenereres eller destrueres. Flasken må ikke overfyldes og skal være mærket med kølemidlet.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper

Overhedning

Hvor meget varmere gassen i sugeledningen er end mætningstemperaturen ved sugetrykket. For blandinger med glide beregnes den fra dugpunktet. Overhedningen viser, om fordamperen fødes korrekt. For lidt giver risiko for væskeslag, for meget giver lavere ydelse og høj trykrørstemperatur.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide

PED-kategori

Risikokategori I–IV for trykbærende udstyr efter trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU. Den bestemmes af det maksimalt tilladte tryk, volumenet eller rørdimensionen og kølemidlets fluidgruppe. Kategorien afgør, hvilken vurdering der kræves før CE-mærkning. Under kategori I gælder god teknisk praksis (artikel 4.3).

Læs mere: EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser · Trykprøvning af køleanlæg: styrke- og tæthetsprøvning trin for trin

Kilde: Pressure Equipment Directive 2014/68/EU – EUR-Lex

Placeringsklasse

Klassifikation i EN 378 efter, hvor anlæggets kølemiddelførende dele står: I (i et rum med personophold), II (kompressor og trykbeholdere i maskinrum eller udendørs), III (alt i maskinrum eller udendørs) og IV (i et ventileret kabinet). Placeringsklassen påvirker den største tilladte fyldning.

Læs mere: EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser

Praktisk grænse

Den højeste kølemiddelkoncentration i kg/m³ i et rum med personophold efter EN 378-1, der ikke giver risiko for forgiftning, kvælning eller brand, hvis hele fyldningen lækker ud. Den største fyldning er i hovedsagen grænsen ganget med rummets volumen. ISO 5149 og ASHRAE 15 bruger lignende begreber, for eksempel RCL.

Læs mere: EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser · Brændbare kølemidler (A2L og A3): fyldningsgrænser, standarder og ATEX

PS (maksimalt tilladt tryk)

Det højeste tryk, som en anlægsdel er konstrueret til, angivet af fabrikanten. Det står på typeskiltet. PS bestemmer prøvetrykket ved styrkeprøven og den sikkerhedsventil, der kræves, og skal mindst være lige så højt som det højeste tryk, delen kan udsættes for under drift og stilstand.

Læs mere: Trykprøvning af køleanlæg: styrke- og tæthetsprøvning trin for trin · EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser · Sikkerhedsventil og afblæsningsledning (EN 13136)

Regenerering

Oparbejdning af opsamlet kølemiddel, så det opfylder specifikationen for nyt kølemiddel. Det udføres på et regenereringsanlæg. Regenereret gas må bruges til service, også hvor ny gas er forbudt, for eksempel med en GWP på 2.500 eller mere til udgangen af 2029 i EU.

Læs mere: F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper

Sikkerhedsklasse

Kølemidlets klasse efter ISO 817 og EN 378: et bogstav for giftighed (A lavere, B højere) og et tal for brændbarhed (1 ingen flammeudbredelse, 2L lavere brændbarhed, 2 brændbar, 3 højere brændbarhed). Eksempler: R744 er A1, R32 A2L, R290 A3 og R717 B2L.

Læs mere: EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser · Brændbare kølemidler (A2L og A3): fyldningsgrænser, standarder og ATEX

Sikkerhedsventil

Ventil, der åbner og lukker kølemiddel ud, når trykket når åbningstrykket, for at beskytte anlægget mod for højt tryk, for eksempel ved brand. Den skal være indstillet til højst PS, have tilstrækkelig kapacitet og have en afblæsningsledning til et sikkert sted. Dimensioneres efter EN ISO 24664:2024, som erstatter EN 13136 (harmoniseret under PED til og med 1. april 2028).

Læs mere: EN 378 og ISO 5149: sikkerhedsklasser, placeringsklasser og fyldningsgrænser · Sikkerhedsventil og afblæsningsledning (EN 13136)

Skueglas

Lille vindue i væskeledningen, der viser, om væsken er fri for dampbobler. Ofte er der en fugtindikator, der skifter farve, når fugtindholdet er for højt. Bobler ved fuld last kan skyldes for lidt kølemiddel eller trykfald før skueglasset, men midlertidige bobler kan være normale ved start og lastskift.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide · Lækagekontrol af køleanlæg: F-gas-intervaller og -trin

Styrkeprøve

Trykprøvning af rør og komponenter ved et tryk over PS, som regel med kvælstof, for at vise, at de tåler trykket. Efter EN 378-2 prøves rørføring normalt ved mindst 1,1 × PS eller 1,43 × PS afhængigt af PED-kategorien. Prøven udføres, før anlægget tæthedsprøves og evakueres.

Læs mere: Trykprøvning af køleanlæg: styrke- og tæthetsprøvning trin for trin

Transkritisk anlæg

Køleanlæg, som regel med CO2 (R744), hvor højtrykssiden arbejder over kølemidlets kritiske tryk, så gassen ikke kondenserer. Almindeligt i varme klimaer og i supermarkeder med boosteranlæg. Højtrykket styres med en højtryksventil, og anlægget kræver rør og komponenter til høje tryk.

Læs mere: CO2 (R744) rørdimensionering – kobber · CO2 (R744) rørdimensionering – stål

Tæthedskontrol

Kontrol af, at et anlæg med kølemiddel er tæt, udført af en certificeret person. Efter F-gasforordningen skal den udføres mindst hver 12., 6. eller 3. måned afhængigt af mængden i ton CO2e. Kontrollen omfatter journalen, et visuelt eftersyn, direkte lækagesøgning og en sammenligning af driftsdata.

Læs mere: Lækagekontrol af køleanlæg: F-gas-intervaller og -trin · F-gasforordningen (EU) 2024/573: hvad den betyder for køl og varmepumper · GWP, ODP og CO2e for en kølemiddelfyldning

Tæthedsprøve

Prøvning, der viser, at et anlæg ikke er utæt. Den udføres efter styrkeprøven ved et tryk på højst PS, som regel med kvælstof, og alle samlinger kontrolleres med lækagesøgningsvæske eller en lækagesøger. En vakuumholdeprøve erstatter ikke tæthedsprøven.

Læs mere: Trykprøvning af køleanlæg: styrke- og tæthetsprøvning trin for trin · Evakuering af et køleanlæg trin for trin: udtørring og vakuumholdeprøve

Underkøling

Hvor meget koldere væsken er end mætningstemperaturen ved kondenseringstrykket. For blandinger med glide beregnes den fra boblepunktet. Underkølingen viser, at der er ren væske før ekspansionsventilen, og bruges til at vurdere fyldningen i anlæg uden væskebeholder.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide

Væskebeholder

Trykbeholder efter kondensatoren, der samler flydende kølemiddel og udjævner variationer i fyldningen mellem driftsforhold. Den forhindrer, at kondensatoren fyldes med væske, og kan rumme kølemidlet under service. Væskebeholdere skal have en sikkerhedsventil, og det bør være muligt at kontrollere væskeniveauet.

Væskeslag

Skade, der opstår, når flydende kølemiddel eller olie kommer ind i kompressorens cylindre, som regel ved start efter stilstand eller når overhedningen er for lav. Væske kan ikke komprimeres og kan ødelægge ventiler og plejlstænger. Forebygges med korrekt overhedning, krumtaphusvarme og pump down.

Læs mere: Overhedning og underkøling: sådan måler og tolker du dem, også ved glide