Svenske regler for kølemidler: forordning 2016:1128, anmeldelse og årsrapport

EU-forordningen gælder direkte, den svenske supplerer

EU-forordning (EU) 2024/573 gælder direkte i Sverige uden at blive omsat til svensk lov ^[7]. Intervallerne for tæthedskontrol, kravet om journalføring, serviceforbuddene og forbuddene mod nye produkter kommer derfor fra EU-forordningen. Den svenske forordning (2016:1128) om fluorholdige drivhusgasser tilføjer det, EU-forordningen overlader til medlemsstaterne: anmeldelse, indberetning til tilsynsmyndigheden og hvilken myndighed der er kompetent ^[1]. Forordning 2016:1128 afløste den tidligere forordning (2007:846).

Den svenske miljøstyrelse (Naturvårdsverket) har foreslået, hvordan de svenske forordninger skal tilpasses den nye EU-forordning, og arbejdet er i gang. I overgangsperioden gælder kravene om årlig indberetning i den nuværende forordning 2016:1128 ^[4].

Anmeldelse før installation

Den, der er eller bliver operatør for stationære køle- og klimaanlæg eller varmepumper med 14 ton CO2-ækvivalent eller mere, skal anmelde installationen eller ombygningen til tilsynsmyndigheden, før arbejdet udføres ^[1][3]. Tilsynsmyndigheden er normalt kommunens miljøudvalg eller miljø- og sundhedsudvalg ^[2]. Mange kommuner har e-tjenester eller blanketter til anmeldelsen.

Grænsen på 14 ton CO2e svarer til forskellige mængder afhængigt af kølemidlets GWP:

Regn altid med anlæggets faktiske fyldning og kølemiddel. GWP-beregneren foretager omregningen og viser, hvilke krav der gælder for mængden.

Årsrapporten

Operatøren skal indsende en rapport til tilsynsmyndigheden senest den 31. marts hvert år, hvis operatørens installation på noget tidspunkt i løbet af det foregående kalenderår indeholdt 14 tons CO2e eller mere i alt (§ 15) ^[1][3][8]. Grænsen beregnes ud fra summen af alle operatørens køle-, aircondition- og varmepumpeenheder, der anvendes i samme aktivitet, ikke enhed for enhed. § 4 definerer en sådan installation på den måde, og rapporten dækker også installationer på skibe og mobilt udstyr, der er lækagekontrolleret. Anmeldelsen før installation gælder derimod pr. enhed på 14 tons CO2e eller mere (§ 14). Ingen af pligterne gælder for udstyr til ikke-professionel brug (§ 35) eller for udstyr, der kun anvendes til forskning, uddannelse og udvikling inden for køling og opvarmning (§ 43) ^[8]. På svensk kaldes rapporten ofte kontrollrapport. Den er baseret på journalerne og viser blandt andet, hvilke enheder der findes, mængden og typen af køldmedium, hvornår kontrollerne blev udført, og hvilke utætheder der blev repareret. Naturvårdsverket offentliggør vejledning om, hvad rapporten skal indeholde ^[3].

Det er operatøren, ikke servicefirmaet, der har ansvaret for at indsende rapporten. I praksis er det ofte servicefirmaet, der samler oplysningerne.

Certificering i Sverige

Personer, der arbejder på køldmiddelkredsløbet, skal have et personligt certifikat, og virksomheder, der udfører arbejdet for andre, skal have et virksomhedscertifikat. Certifikaterne udstedes af certificeringsorganer akkrediteret af Swedac, for eksempel INCERT ^[2]. Minimumskravene til certifikaterne er de samme i hele EU og er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215. Svenske regler tilføjer tidsgrænser: et virksomhedscertifikat må ikke være ældre end fem år (§ 27), og et personligt certifikat må ikke hvile på en teoretisk eksamen, der er ældre end fem år (§ 28). Certifikatet skal komme fra et organ, der er akkrediteret og har anmeldt sin aktivitet til Naturvårdsverket (§ 22) ^[8]. Forordningsteksten henviser stadig til den tidligere forordning (EU) nr. 517/2014 og den tidligere certificeringsforordning (EU) 2015/2067 (§ 2), så tjek den aktuelle ordlyd.

I juni 2026 sendte regeringen notatet om certifikater og attester efter EU-forordningen om fluorholdige drivhusgasser i høring. Det foreslås blandt andet, at certificeringsorganer på visse områder skal godkendes af Naturvårdsverket i stedet for at blive akkrediteret. Høringen sluttede 28. september 2026 ^[6]. Kontrollér, hvad der er besluttet, før du stoler på detaljerne.

Lækagekontrol, når der udføres arbejde på anlægget

I henhold til § 10 skal enhver, der installerer eller konverterer et køleanlæg eller udfører andet arbejde på det, sikre, at der udføres en lækagekontrol i forbindelse med arbejdet. Dette kommer ud over de periodiske kontroller i EU-forordningen. Det gælder ikke for stationært hermetisk lukket udstyr med mindre end 5 tons CO2e. Kontrollen skal udføres af en person med et personligt certifikat (§ 16) ^[8].

Tilsyn og sanktionsgebyrer

Det kommunale udvalg fører tilsyn og kan anmode om oplysninger, udføre inspektioner og pålægge operatøren at rette mangler. For visse overtrædelser, for eksempel en anmeldelse eller rapport, der ikke er indsendt til tiden, eller en lækagekontrol, der ikke er udført, pålægges et miljøsanktionsgebyr. Gebyret gælder, selvom overtrædelsen ikke var forsætlig ^[5]. Mere alvorlige overtrædelser kan føre til straf i henhold til miljøbalken.

Trykbærende udstyr på arbejdspladsen (AFS 2023:11)

Adskilt fra F-gasreglerne fastsætter det svenske Arbejdsmiljøværks forordning AFS 2023:11 pligter for arbejdsgivere, der bruger tryksatte enheder. Beholdere og rør placeres i klasse A eller B ud fra det tryk, hvor sikkerhedsenheden åbner (kapitel 9, § 28) ^[8]. Grænserne, der betyder noget i køling:

• Beholdere med en brandfarlig gas i gruppe 1a (for eksempel propan, R32) og et volumen over 1 liter: klasse B over 50 bar·liter, klasse A over 1.000 bar·liter (§ 32, tabel 3).
• Beholdere med en gas i gruppe 2a (for eksempel HFC'er og CO2): klasse A over 1.000 bar·liter. En beholder i et køle- eller varmepumpesystem med en gas i gruppe 2a, der ellers ville være klasse B, klassificeres slet ikke.
• Rør klassificeres efter tryk gange DN (§ 33, tabel 5 og 6). For gas i gruppe 1a kan rør fra DN 25 og opefter være klasse B eller A.

En enhed i klasse A eller B må ikke sættes under tryk, før et inspektionsorgan har foretaget en indledende inspektion (kapitel 10, § 7 og 9). Overtrædelse af dette fører til et sanktionsgebyr på 15.000 til 300.000 SEK (§ 8). Periodisk inspektion er en funktionstest (driftprov) af et inspektionsorgan, og for beholdere i et køle- eller varmepumpesystem er grundintervallet ét år (kapitel 10, § 10 og bilag 7, tabel 12). Beholdere med et køldmedium, der ikke korroderer det trykbærende materiale, er undtaget fra intern og ekstern undersøgelse (kapitel 10, § 5). Tjek den aktuelle tekst i AFS 2023:11 for dit tilfælde.

Begreber der er forsvundet

De, der har arbejdet i branchen i lang tid, husker udtryk som periodisk eftersyn af et akkrediteret kontrolorgan, inspektion af anlæg med mere end 3 kg og faste grænser i kilogram. De stammer fra ældre svenske regler om F-gas-kontroller. I dag udtrykkes tærskelværdierne i tons CO2e i henhold til EU-forordningen, lækagekontrol udføres af certificerede personer og virksomheder, og intervallerne afhænger af mængden, og om der er installeret et lækageovervågningssystem. Dette gælder kun F-gas-kontroller: trykbeholdere inspiceres stadig i henhold til AFS 2023:11, se afsnittet ovenfor.