co2piping.com

HC (A3) Rørdimensionering

Suge-, væske- og hedgasledning til et køleanlæg med brændbart HC-kølemiddel (A3): kompressor, kondensator, tørrefilter, skueglas, ekspansionsventil og parallelkoblede fordampere. Træk fordamperne på plads og klik på en ledning for at angive længde, dimension eller stigrør.
R290 · -10,0 °C / 40,0 °C · 18,00 kW

Systemdata

Alle kølemidler her har sikkerhedsklasse A3 (højere brændbarhed) efter EN 378/ISO 817/ASHRAE 34. Skift af kølemiddel nulstiller designtrykkene.
Fordampnings- og kondenseringstemperatur angives som dugpunkt (vigtigt for zeotrope blandinger med glide). Væsketemperaturen er boblepunktet ved kondenseringstrykket minus underkølingen; den bestemmer andelen flashgas og dermed massestrømmen.
R290 (A3) · glide ved fordampning 0,0 K · ved kondensering 0,0 K · væsketemperatur 38,0 °C. Brændbart (A3): fyldningen begrænses af EN 378-1 og produktstandarderne (IEC 60335-2-89/-40). Hold fyldningen lav, undgå antændelseskilder og lav en risikovurdering (ATEX).
Nyttig overhedning ved fordamperudløbet. Den tæller som køleeffekt, og sugeledningerne dimensioneres efter den overhedede gas' lavere densitet.
Installeret kompressorkapacitet til sammenligning med den tilsluttede fordamperbelastning. Angiv kompressoreffekt for at få den samlede varmeeffekt.
Styrer rørdimensionen direkte — højere hastighed giver slankere rør.

Hedgasledning

Fra kompressorerne til kondensatoren, med hele den cirkulerende massestrøm. Længde 0 = ingen hedgasledning. Sæt kryds i Stigrør, hvis ledningen går opad; så kontrolleres oliereturen.

Fyldning

KomponentIndre volumen (L)Væske (%)
Kondensator
Fordampere
Receiver
Rør 1,82 kg + komponenter 0,00 kg + andet 0,00 kg = 1,82 kg. R290 (A3, LFL 0,038 kg/m³): grænse 0,15 kg (m1 – altid tilladt).
Rørene beregnes automatisk: væskeledningen fuld af væske, suge- og hedgasledningen fulde af gas. Angiv komponenternes indre volumen (producentens data) og andelen af væske i drift, eller skriv fyldningen direkte under Øvrig fyldning. Grænserne følger EN 378-1:2016+A1:2020 anneks C (m1 = 4 m³ × LFL, m2 = 26 m³ × LFL, m3 = 130 m³ × LFL) og produktstandarderne IEC 60335-2-40 og IEC 60335-2-89. Kontrollen er vejledende – nationale regler kan være strengere.
Avanceret – Marginer & rørmateriale
Øger længden i trykfaldsberegningen — ses i Δp-kolonnen i tabellerne ”Hovedstammer”/”Tilslutninger pr. fordamper” nedenfor, ikke i rørstørrelsen eller kortene øverst.
Lægger kun en bestillingsmargin på materialelisten og isoleringsoversigten (afskær, fejl) — noget andet end »Ekstra længde til fittings« ovenfor, og påvirker ikke rørstørrelsen eller Δp.
Almindeligt kølerør (ACR). Rækker til R290, R600a, R600, R1270 og blandingerne; R170 (ethan) har høje tryk — se ⛔-markeringen.
Rør, der ikke klarer dette tryk, markeres ⛔ og vælges aldrig automatisk. Standardværdierne følger af kølemidlet efter EN 378-2 (omgivelse op til 32 °C): mætningstrykket ved 55 °C på højtrykssiden (væske og hedgas) og ved 32 °C på lavtrykssiden, som overtryk. De sættes igen, når du skifter kølemiddel. Tilpas dem til dit eget anlæg.
Valgfrit. Stigrør dimensioneres for olieretur med kriteriet j*g ≥ 0,85; her kan du angive din egen nedre grænse, fx producentens anbefaling. Den højeste af de to bruges. Tom = kun kriteriet.
Rør mindre end denne grænse vælges aldrig automatisk.
Vælg isoleringsspecifikation (tykkelse/farve) pr. hovedstamme til materialelisten.

Fordampere

NavnkW
En rørstump har kun ÉN ledning (væske eller sug). En sugestump bliver til en fordamper, når den får en effekt i kW.
[ Annonsering / Advertisement ]

Projekt

.html
Fil
Del og udskriv
Endnu ikke gemt.

Filen er en linkfil: dobbeltklik på den for at åbne projektet i din browser, eller vælg den med Åbn. Ældre .json-filer kan stadig åbnes. Ligesom projektfilen indeholder den alle projektdata – del den kun med dem, der må se dem.

Indstillinger · Enheder

Ændrer kun, hvordan værdier vises og indtastes — alle beregninger kører stadig som før i baggrunden.

Flowdiagram

Sugeledning Væske Hedgas Ekspansionsventil Afgrening fra et andet rør
100% 100%
Træk en fordamper frit for at placere den. Klik på et rørsegment for at angive dets længde eller ændre dimension manuelt.
Klik her, og derefter på en rørstrækning, for at placere en effektmåler.
— m Dim.:
[ Annonsering / Advertisement ]

Fyldning og brændbart kølemiddel (A3)

Grænser for R290 (sikkerhedsklasse A3)
Nedre brændbarhedsgrænse LFL = 0,038 kg/m³ (EN 378-1 E / ISO 817)
m1 = 4 m³ × LFL = 0,152 kg · m2 = 26 m³ × LFL = 0,988 kg · m3 = 130 m³ × LFL = 4,940 kg
Grænse: 0,152 kg (m1 – altid tilladt; EN 378-1:2016, table C.2 (AREA, Introduction to EN 378)). Fyldningen er 999 % af grænsen.
⚠ Fyldningen 1,82 kg er over m1 = 0,15 kg: angiv volumen af det mindste rum med fordamper for at kontrollere grænsen efter EN 378-1, tabel C.2.

Tiltag

  • Væskeledningen udgør 90 % af fyldningen: gør den kortere og vælg en mindre dimension (højere målhastighed for væske, så længe tryktab og flashgas tillader det).
  • Placér aggregatet tæt på fordamperne og vælg komponenter med lille indre volumen (f.eks. mikrokanalkondensator, lille eller ingen receiver).
  • Del anlægget op i flere kredse, der hver for sig ligger under grænsen.
  • Byg indirekte: HC-aggregatet i maskinrum eller udendørs og brine ud til fordamperne. Brinenettet dimensioneres i Varme & køling. → /hydronic/
  • Placér kompressor, kondensator og receiver i et ventileret maskinrum eller udendørs (placeringsklasse II eller III, maskinrum efter EN 378-3).

Krav og henvisninger

  • Zoneklassificering: hvor brændbar gas kan forekomme, skal området klassificeres efter EN 60079-10-1 (ATEX-direktivet 1999/92/EF), og udstyr i zone skal opfylde ATEX-direktivet 2014/34/EU. Beregneren laver ingen zoneklassificering.
  • Maskinrum, ventilation, gasdetektering og alarm: EN 378-3.
  • Rørsamlinger og tæthed: EN 378-2. Brug fortrinsvis permanente samlinger (hårdloddede); mekaniske samlinger skal være tilgængelige og tæthedsprøvede.
  • Antændelseskilder: ingen antændelseskilder (afbrydere, relæer, varme overflader, åben ild), hvor kølemiddel kan samle sig ved en lækage. De fleste HC-kølemidler er tungere end luft og samler sig ved gulvet.
  • Beregneren erstatter ikke en risikovurdering. Kontrollér grænserne mod standardteksten og nationale regler.
  • Certificering: I EU dækker gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215 nu også kulbrinter (art. 2(1)(b)–(c)). Certifikat A1: F-gasser og kulbrinter, enhver påfyldning; A2: under 3 kg (mærket hermetisk lukkede systemer under 6 kg); B: CO2; C: ammoniak. Gamle kategori I/II-certifikater bliver først A1/A2 efter opdateret viden (art. 10). Nationale regler gælder også – f.eks. Tyskland: ChemKlimaschutzV, i kraft siden 17. april 2026 (eksisterende certifikater gyldige indtil 12. marts 2029). Sverige: de nye certifikater kan endnu ikke udstedes, så kravet kan endnu ikke anvendes på naturlige kølemidler (Naturvårdsverket, 2026-10). Første efteruddannelse inden den 12. marts 2029 i hele EU (forordning (EU) 2024/573, art. 10(9)). (EUR-Lex – (EU) 2024/2215, LfU Bayern – ChemKlimaschutzV, Naturvårdsverket – övergångsperiod; kontrolleret 2026-10-29)

Sikkerhedsstandard i andre lande

  • Storbritannien: BS EN 378 (den britiske udgave af EN 378, samme fyldningsgrænser). Kulbrinter er uden for de britiske F-gasregler; Dangerous Substances and Explosive Atmospheres Regulations 2002 (DSEAR, SI 2002/2776) kræver risikovurdering og zoneinddeling, hvor brændbar gas kan forekomme. (legislation.gov.uk – DSEAR, SI 2002/2776; kontrolleret 2026-10-25)
  • Japan: High Pressure Gas Safety Act (art. 5) og dens kabinetsbekendtgørelse (art. 2(5)(iii)–(iv), art. 4) – propan, propen, isobutan, n-butan og ethan er brændbare gasser under Refrigeration Safety Regulations (冷凍保安規則 art. 2(1)(i)) og hører til "andre gasser": under 3 tons kølekapacitet pr. dag uden for loven, 3 til under 20 tons pr. dag en anmeldelse (届出) til præfekturet, 20 tons pr. dag eller derover en tilladelse (許可). Den juridiske kapacitet (法定冷凍能力) beregnes ud fra kompressorfortrængningen, R = V/C (冷凍保安規則 art. 5), ikke ud fra kølekapaciteten i kW; den kommercielle ton på ca. 3,86 kW er ikke den juridiske værdi. For brændbare kølemidler kræver art. 7(1) eksplosionsbeskyttet elektrisk udstyr, en gasdetektor med alarm og brandslukningsudstyr. (e-Gov – 高圧ガス保安法, 施行令, 冷凍保安規則, Japanese Law Translation – High Pressure Gas Safety Act; kontrolleret 2026-10-29)
  • USA: ASHRAE 15-2022 og UL 60335-2-89 (2. udgave, 27. oktober 2021), som EPA SNAP henviser til (40 CFR 82 subpart G, bilag R; SNAP Rule 26, 2024). SNAP godkender kun kulbrinte i nyt udstyr designet hertil, ikke ved konverteringer, med anvendelsesbetingelser pr. sektor. Grænserne for R290 i nyt fritstående kommercielt køleudstyr kommer fra UL 60335-2-89, ikke fra CFR-teksten: ca. 300 g med døre eller skuffer, 500 g åben. (eCFR – 40 CFR 82 subpart G, EPA – SNAP Rule 26 (2024); kontrolleret 2026-10-29)
  • Canada: CSA B52:23 Mechanical refrigeration code. Den har juridisk kraft, når en provins vedtager den, f.eks. British Columbia (B.C. Reg. 104/2004: B52:23), Alberta (Alta Reg 49/2006, s. 6(b): CSA B52 som ændret fra tid til anden), Manitoba (2024) og Ontario (TSSA, fra 1. oktober 2024). (CSA B52:23, SCC; kontrolleret 2026-10-29)
  • Australien og New Zealand: AS/NZS 5149.1:2016 (+Amd 1:2018) for kølesystemer – ISO 5149-1 med nationale ændringer (MOD), så påfyldningsgrænser kan afvige fra ISO/EN – samt AS/NZS 60335.2.89:2020 Amd 1:2024 (kommercielle køleapparater). Den australske ARC-kølemiddelicens dækker fluorcarbon-kølemidler; arbejde med kulbrinter kan kræve en yderligere statslig licens – tjek statens regler. (AS/NZS 5149.1:2016, AS/NZS 60335.2.89:2020 Amd 1:2024; kontrolleret 2026-10-29)
  • Schweiz: ChemRRV (SR 814.81) bilag 2.10 forbyder eller begrænser kølemidler, der er stabile i luft (fluorholdige kølemidler, F-gasser) og ozonlagsnedbrydende stoffer; kulbrinter er ikke omfattet og er ofte alternativet (skrappere grænser fra 1. januar 2027; overgangsregler i pkt. 7 tillader stadig visse F-gasanlæg indtil 2028–2032). Undtagelsen henviser til SN EN 378-1:2017+A1:2021, SN EN 378-2:2017, SN EN 378-3:2017+A1:2021, SN EN IEC 60335-2-89:2022/A11:2022 og IEC 60335-2-40:2022 (udg. 7): Hvis disse ikke kan overholdes med et naturligt kølemiddel, kan BAFU tillade en F-gas. (Fedlex – ChemRRV, Anhang 2.10 (Fassung 2027), Fedlex – ChemRRV (SR 814.81), Anhang 2.10, BAFU – Kältemittel, BAFU – Stand April 2026; kontrolleret 2026-10-29)
  • Sydafrika: SANS 10147:2014 (udgave 5) er standarden for køleanlæg, herunder i klimaanlæg. I henhold til Pressure Equipment Regulations (regulativ 17) skal arbejdet udføres af en Authorised Refrigeration Practitioner, der er registreret hos SAQCC Gas (via SARACCA). Registreringen er gyldig i 3 år. ODS-forordningen (GN R351 af 2014, ændret 2021) forbyder udledning af ozonlagsnedbrydende stoffer til atmosfæren (reg. 7) og brug af HCFC-22 eller andre HCFC'er i nye køle- eller klimaanlæg siden 1. januar 2015 (reg. 5(2)(c)). (SABS – SANS 10147:2014 (Ed. 5.00), SAQCC Gas – SARACCA; kontrolleret 2026-10-29)
  • Chile: NCh3241:2017 for køle- og klimaanlæg (bygger på ISO 5149-1:2014, ISO 817:2014 og ASHRAE 15) og NCh3301:2017 for installation og vedligehold af anlæg med brændbare kølemidler (A2L, A2 og A3). (INN – NCh3301:2017, MMA/INN – NCh3241:2017, NCh3301:2017; kontrolleret 2026-10-07)
  • Colombia: NTC 6228-1 til -4 (ICONTEC, 2019–2021), der bygger på ISO 5149. (Minambiente – NTC 6228-1; kontrolleret 2026-10-07)
  • Resten af Latinamerika: ISO 5149-1 til -4, hvor landet ikke har vedtaget en egen standard. (ISO 5149-1:2014; kontrolleret 2026-10-07)
ISO 5149-1 bruger samme metode til fyldningsgrænser (m1, m2, m3 og rumvolumen) som EN 378-1 anneks C, som appen regner med. Kontrollér altid den udgave, der gælder i landet.

Materialeliste

Længderne inkluderer spildmarginen ovenfor, men ikke tillægget til fittings (som kun påvirker Δp).

Isoleringsoversigt

Isoleringstype pr. hovedstamme vælges under "Avanceret" i Systemdata.

Tilslutninger pr. fordamper

"Egen effekt" er fordamperens egen kW-værdi. "Effekt i røret" er den akkumulerede strøm gennem netop det rør — større, hvis andre fordampere/rør er tilkoblet det. Læg aldrig "Effekt i røret"-kolonnerne sammen til en totalsum; brug "Egen effekt".

Hovedstammer

Vis beregning

Beregning pr. rørsektion

RørsektionMasseflow [kg/s]Massefylde [kg/m³]Indvendig diameter [mm]Hastighed [m/s]RefLængde (+ fittings) [m]Δp [kPa]Δp pr. meter [Pa/m]Bemærkning
Væske, hovedstamme: Kondensator → Kølerum 10,0645447117,30,58556.2000,02066 (+1,8)0,75125
Væske, hovedstamme: Kølerum 1 → Kølerum 20,0358547111,10,79148.7000,02146 (+1,8)2,22371
Væske, hovedstamme: Kølerum 2 → Kølemøbel0,014344717,90,62127.3000,02456 (+1,8)2,19366
Sugeledning, hovedstamme: Kompressor → Kølerum 10,064547,26638,27,74300.0000,01486 (+1,8)0,658110
Sugeledning, hovedstamme: Kølerum 1 → Kølerum 20,035857,266269,27245.0000,01556 (+1,8)1,45242
Sugeledning, hovedstamme: Kølerum 2 → Kølemøbel0,014347,26617,38,43148.0000,01716 (+1,8)2334
Hedgasledning: Kompressor → Kondensator0,0645424,5617,311,2535.0000,014210 (+3)16,61.660
Kølerum 1 – Væske0,0286847111,10,63339.0000,02255 (+1,5)1,24249
Kølerum 1 – Sugeledning0,028687,266267,41196.0000,01615 (+1,5)0,803161
Kølerum 2 – Væske0,0215147111,10,47529.2000,02395 (+1,5)0,745149
Kølerum 2 – Sugeledning0,021517,26619,99,48192.0000,01635 (+1,5)1,74348
Kølemøbel – Væske0,014344717,90,62127.3000,02455 (+1,5)1,83366
Kølemøbel – Sugeledning0,014347,26617,38,43148.0000,01715 (+1,5)1,67333

Grundlag for beregning

Metode
Darcy–Weisbach pr. rørsektion; størrelsen er det mindste rør, der holder hastigheden på eller under målet. Gasledninger gennemføres i 50 trin, hvor massefylden følger det lokale tryk (isotermt); væskeledninger anvender en konstant massefylde.
Ligninger
  • Δp = f · (L/d) · ρv²/2 + ρ·g·h
  • Re = ṁ·d / (A·µ)
  • f = 0.25 / [log10(ε/(3.7·d) + 5.74/Re^0.9)]² (Re < 2300: f = 64/Re)
  • L = L_pipe · (1 + 30 %)
Friktionsfaktor
Swamee–Jain (eksplicit form af Colebrook–White), ruhed for den valgte rørtype
Væskedata
CoolProp (HEOS; blandinger som foruddefinerede CoolProp-blandinger, sammensætning i henhold til ASHRAE 34) 8.0.0
Standarder
EN 378-1:2016 (C.2, E) · EN 378-2:2016 · IEC 60335-2-89:2019 · IEC 60335-2-40 · ASHRAE 34
Noter
  • Massefylden i tabellen er indløbsværdien; overhedet suge- og afgangsgas fra mættet damptæthed korrigeret for overhedningen.
  • Sammenlignet med Danfoss Coolselector 2 for R290, R600a og R1270 (12 tilfælde, 36 størrelser): masseflow inden for 0,05 %, Δp inden for 0,8 %.

Ofte stillede spørgsmål om dimensionering af kølemiddelrør

Hvordan dimensionerer man kølemiddelrør til R290 og andre HC-kølemidler?

Beregneren finder massestrømmen ud fra hver fordampers ydelse og kølemidlets egenskaber (CoolProp) og vælger den mindste rørstørrelse, hvor hastigheden holder sig under målværdien. Tryktabet beregnes med Darcy–Weisbach og vises i kPa og som fald i mætningstemperatur (K). Resultaterne er sammenlignet med Danfoss Coolselector 2.

Beregn i værktøjet ovenfor →

Hvilken hastighed skal der være i sugeledning, væskeledning og hedgasledning?

Standardværdierne er 10 m/s i sugeledningen, 0,8 m/s i væskeledningen og 12 m/s i hedgasledningen. Højere hastighed giver mindre rør, men større tryktab, og stigende sugeledninger skal desuden have hastighed nok til olieretur.

Beregn i værktøjet ovenfor →

Hvor stort tryktab er acceptabelt i et kølemiddelrør?

Almindelige vejledende værdier er omkring 1 K fald i mætningstemperatur i sugeledningen og 0,5–1 K i væske- og hedgasledningen. Beregneren omregner hvert tryktab til K og advarer om flashgas, når væskeledningens tryktab overstiger underkølingen.

Beregn i værktøjet ovenfor →

Hvordan sikrer man olieretur i et sugestigrør?

Markér ledningen som stigrør. Beregneren vælger så en dimension, hvor gassen er hurtig nok til at føre olien op (kriteriet j*g ≥ 0,85), og viser mindste hastighed. Er selv den mindste tilladte dimension for stor, anbefales et dobbelt stigrør.

Beregn i værktøjet ovenfor →

Hvilke kølemidler er med, og hvordan håndteres glide?

R290 (propan), R600a (isobutan), R600 (butan), R1270 (propen), R170 (ethan) og blandingerne R441A, R443A, R436A, R436B og R510A, alle i sikkerhedsklasse A3. Temperaturerne angives som dugpunkt; for zeotrope blandinger beregnes glide, boblepunkt og væsketemperatur automatisk.

Beregn i værktøjet ovenfor →

Hvor stor fyldning må et anlæg med R290 eller R600a have?

Det afhænger af kølemidlets nedre brændbarhedsgrænse (LFL), rumvolumen, placeringen og adgangskategorien efter EN 378-1 (anneks C) eller af produktstandarden for fabriksbyggede aggregater: IEC 60335-2-89 for kølemøbler og IEC 60335-2-40 for varmepumper og klimaanlæg. Beregneren anslår fyldningen og sammenligner den med en vejledende grænse; den erstatter ikke standarden. Små rør og korte ledninger giver mindre fyldning. Lav altid en risikovurdering.

Kontrollér fyldningen i værktøjet ovenfor →Varme, køl og brine: rørdimensionering →

Forudsætninger: Kølemiddeldata fra CoolProp (referencetilstandsligninger, blandinger med ASHRAE 34-sammensætning). Fordampning −50…+15 °C og kondensering +15…+65 °C, temperaturer som dugpunkt. Tryktab efter Darcy–Weisbach, også omregnet til fald i mætningstemperatur (K). Olieretur i stigrør kontrolleres med kriteriet j*g ≥ 0,85. Rørstørrelser er nominelle ACR-tommestørrelser. Kontrollér godstykkelse og designtryk efter EN 378/PED før montage. Massestrømmen bygger på køleeffekten: entalpien efter fordamperen (fordampning plus nyttig overhedning) minus h′ ved væsketemperaturen. Flashgas ved ekspansionen er med, og den nyttige overhedning tæller som køleeffekt. Hedgasledningen fører hele den cirkulerende massestrøm.

Ansvarsfraskrivelse: Værktøjet garanterer ikke korrekte resultater. Kontrollér altid godstykkelse, trykklasse og øvrige værdier manuelt før montage.

Ny funktion – rapportér gerne fejl: Rapportér en fejl

Hjælp – sådan bruger du beregneren

Beregneren dimensionerer rørene i et køleanlæg med brændbart HC-kølemiddel (A3): sugeledning, væskeledning og hedgasledning. Anlægget tegnes som én kreds: kompressor → hedgas → kondensator → tørrefilter → skueglas → ekspansionsventil → fordampere (parallelt) → sugeledning tilbage til kompressoren. Vælg kølemiddel, udfyld data, opbyg anlægget i diagrammet og aflæs rørstørrelser, tryktab (også som fald i mætningstemperatur, K) og materialeliste. Hver fordampers effekt giver flowet i rørstrækningerne, og rørene vælges, så hastigheden ikke overstiger målhastigheden.

1. Systemdata

  • Vælg kølemiddel. Angiv fordampnings- og kondenseringstemperatur, begge som dugpunkt, samt underkøling. Væsketemperaturen er boblepunktet ved kondenseringstrykket minus underkølingen. Overhedningen påvirker massestrømmen og sugeledningens dimensionering.
  • Angiv separat målhastighed for sugeledning og væskeledning. Højere målhastighed giver mindre rør, lavere giver større rør og mindre tryktab.
  • Aggregatets installerede effekt og kompressoreffekt er valgfrie. De bruges til at sammenligne med fordampernes belastning og til at vise den samlede varmeeffekt.
  • Under »Avanceret – Marginer & rørmateriale«: ekstra længde til fittings (påvirker kun tryktabet, ikke rørstørrelsen), rørtype, mindste tilladte rørstørrelse og isolering pr. hovedstamme (bruges i materialelisten).
  • Rørtype og designtryk afgør sammen, hvilke dimensioner der er tilladt — ⛔ i tabellerne betyder, at den dimension ikke klarer det angivne tryk.

2. Fordampere og rørstumper

  • Tilføj en fordamper med “+ Tilføj fordamper” og angiv navn og effekt. Alle fordampere kobles parallelt mellem væskeledningen og sugeledningen. Med ▲ ▼ ændrer du rækkefølgen og med × fjerner du en række.
  • En rørstump er en enkelt ledning (væske eller sug), som andre fordampere kan kobles på. Giv en sugestump en effekt, hvis den skal blive en fordamper.
  • Én beregning = ét køleanlæg (én kompressor eller ét aggregat og én kondensator). Frost og køl på hver sit anlæg deler aldrig væskeledning – beregn dem hver for sig.

3. Flowdiagrammet

  • Træk en fordamper for at flytte den. Klik på navnet for at omdøbe den og på effekten for at ændre den.
  • Diagrammet tegnes som et almindeligt kølediagram: kompressoren sender hedgas op til kondensatoren, væskeledningen løber langs toppen gennem tørrefilter og skueglas, hver fordamper har sin ekspansionsventil, og sugeledningen løber langs bunden tilbage til kompressoren.
  • Væskeledningen og sugeledningen kan trækkes op og ned – tag fat i ledningen, kondensatoren, tørrefilteret, skueglasset eller kompressoren. Kondensatoren følger væskeledningen og kompressoren sugeledningen; fordamperne bliver liggende, og deres rør følger med. Et klik (uden at trække) åbner ledningens længde og dimension som sædvanligt.
  • Knapperne “Ledninger tættere” og “Ledninger længere fra hinanden” ændrer afstanden mellem væskeledningen og sugeledningen; fordamperne flytter med. Ledningerne kan også trækkes hver for sig.
  • Klik på en ledning for at angive længde, låse længden eller vælge rørstørrelse manuelt. Et ✎ i tabellerne viser, at størrelsen er valgt manuelt.
  • Højreklik på en ledning for at tilføje en fordamper eller rørstump på det sted.
  • Det runde håndtag ved en fordampers ledning kan trækkes og slippes på en anden fordampers ledning af samme slags for at koble på der, eller på ledig plads for at koble direkte på stammen. De små firkanter trækkes langs fordamperens kant for at flytte, hvor ledningen går ind.
  • Markér en fordamper eller ledning, og tryk på Delete for at fjerne den. Fortryd med »Fortryd« eller Ctrl/Cmd+Z.

4. Navigér i tegningen

  • Træk i baggrunden for at panorere. Zoom med knapperne, med Ctrl/Cmd + musehjul eller ved at knibe på en pegeplade. A− og A+ ændrer tekststørrelsen i tegningen.
  • »Gentegn« tegner tegningen om. »Udskriv tegning« udskriver flowdiagrammet med en oversigt.
  • Sæt kryds i »Tving 90°-bøjninger«, så alle rør trækkes i rette vinkler; fjern krydset for at forbinde og trække rør helt frit.
  • Sæt kryds i “Gennemtving parallelle linjer”, så rør, der går direkte fra en hovedstamme, afgrenes ud for fordamperens tilslutning og bliver én lige linje uden bøjning. Afgreningen følger så med, når du flytter fordamperen eller dens tilslutning.

5. Effektmåler

  • Klik på »Tilføj effektmåler« og derefter på en ledning. Måleren viser, hvor mange kW der løber på hver side af punktet.
  • Træk punktet for at måle et andet sted, træk boksen for at flytte aflæsningen, og klik på × for at fjerne måleren.

6. Aflæs resultaterne

  • Kortene øverst viser samlet køleeffekt, samlet massestrøm og rørstørrelse for de tre hovedstammer.
  • Tabellerne viser for hver fordamper og rørstrækning effekt, valgt rørstørrelse, hastighed og tryktab (Δp). Programmet vælger den mindste rørstørrelse, der holder målhastigheden.
  • ⚠ betyder, at flowet kræver et større rør end den største størrelse i tabellen. 🚩 betyder, at to rør eller fordampere har samme navn.
  • Materialelisten og isoleringslisten summerer rørlængder pr. størrelse uden tillæg til fittings. Brug dem som grundlag for bestillingen.

7. Gem og åbn

  • »Gem« og »Gem som…« gemmer hele anlægget som en fil, og »Åbn projekt« indlæser den igen.
  • I Chrome og Edge skriver »Gem« og autogem (hvert 5. minut) til den samme fil, når du har gemt én gang. Andre browsere henter en ny fil hver gang.

8. Enheder

  • Under »Indstillinger · Enheder« vælger du enhed for temperatur, overhedning, tryk, hastighed, længde, effekt og massestrøm hver for sig. Det ændrer kun, hvordan værdier vises og indtastes, ikke beregningerne.

9. HC: glide, tryktab i K, stigrør og hedgas

  • Zeotrope blandinger (fx R441A, R443A, R436A, R436B) har glide: ved samme tryk ligger boblepunktet lavere end dugpunktet. Temperaturer angives som dugpunkt; glide og væsketemperatur vises under temperaturfelterne.
  • Tryktabet vises både som Δp og som ΔT, faldet i mætningstemperatur: på dugpunktskurven for suge- og hedgasledninger og på boblepunktskurven for væskeledningen. Almindelige vejledende værdier er ca. 1 K for sugeledningen og 0,5–1 K for væske- og hedgasledningen.
  • Klik på en sugeledning og sæt kryds i ”Stigrør”, hvis den går opad. Programmet vælger så en dimension med tilstrækkelig gashastighed til at føre olien med (dimensionsløs gashastighed j*g ≥ 0,85) og viser mindste hastighed i parentes. ⇡🛢 betyder, at selv mindste tilladte dimension ikke rækker — overvej dobbelt stigrør.
  • Hedgasledningen går fra kompressorerne til kondensatoren og fører hele massestrømmen. Angiv længde, målhastighed og hedgastemperatur (gassens densitet beregnes ved kondenseringstrykket og den temperatur), og sæt kryds i ”Stigrør”, hvis den går opad.
  • Designtrykkene sættes automatisk efter kølemidlet (EN 378-2, omgivelse op til 32 °C), men kan ændres under ”Avanceret – Marginer & rørmateriale”.
  • En ledning markeret som stigrør (strømningen går opad hele længden) får væske- eller gassøjlens vægt med i tryktabet, for væske ca. 10 kPa pr. meter. En fordamper over maskinrummet giver en stigende væskeledning, en under det en stigende sugeledning. Afkrydsningsfelterne er i panelet, der åbner, når du klikker på en ledning.
  • Hvis væskeledningens tryktab til en fordamper svarer til mere end underkølingen, begynder væsken at koge før ekspansionsventilen (flashgas). Beregneren advarer så med ⚠; øg underkølingen eller vælg større rør.
  • Gasledninger beregnes med gassens ekspansion, når trykket falder, så også store tryktab bliver rigtige. Beregningen er sammenlignet med Danfoss Coolselector 2 og stemmer inden for 1–3 %.
  • Tillægget ”Ekstra længde til fittings (%)” skal dække bøjninger og ventiler. En 90°-bøjning svarer til ca. 0,2 m rør, så standardværdien 30 % rækker til mange bøjninger.
  • Fyldning (A3): rørene beregnes automatisk, komponenterne ud fra indre volumen og væskeandel. Vælg anvendelse: køleanlæg (EN 378-1 tabel C.2: placeringsklasse, adgangskategori og volumen af det mindste rum), komfortkøling/varmepumpe (EN 378-1 C.2 og IEC 60335-2-40: 2,5 × LFL^1,25 × h0 × √A) eller fabriksbygget kølemøbel (IEC 60335-2-89: 13 × LFL). Op til m1 = 4 m³ × LFL er altid tilladt. Gul advarsel fra 80 % af grænsen, rød over. Kontrollen er vejledende.
Ansvarsfraskrivelse: Værktøjet garanterer ikke korrekte resultater. Kontrollér altid godstykkelse, trykklasse og øvrige værdier manuelt før montage.