Rørdimensionering varme og køl

Beregneren dimensionerer rørene i et vand-, glykol- eller brineanlæg, som du bygger i et principdiagram, og finder pumper, indregulering og ventiler.

1. Anlæg og medie

• Vælg først anlægstype: den udfylder et typisk medie, grænseværdier og et eksempel på et anlæg, som du derefter ændrer.
• For glykoler og brine vælger du koncentration; listen viser frysepunktet for hver. Hold den laveste temperatur mindst 3 K over.
• Hver kreds kan have eget medie (klik på pumpen), fx brine på den ene side af en varmeveksler og vand på den anden. En kreds bag en shuntgruppe blandes med sin primærkreds og har samme medie.

2. Rør og lyd

• Rørlisten begynder med de mest brugte systemer i dit land, derefter alle systemer pr. materiale med deres standard.
• Hvert rør får den mindste dimension, der overholder den maksimale hastighed, lydgrænsen for dimensionen og (hvis sat) det maksimale tryktab pr. meter.
• Lydkravet sænker den tilladte hastighed i små rør, hvor strømningsstøj høres mest. Strengt er til boliger, soveværelser, hoteller og hospitaler.

3. Principdiagram

• Diagrammet viser hver kreds som en sløjfe: pumpen til venstre, fremløbet øverst, grenene mellem frem- og returløb og returløbet nederst. Rørene farves efter temperatur.
• Klik på et rør for at angive længden eller vælge dimensionen manuelt (✎). Højreklik på et rør, eller vælg det og brug knappen, for at indsætte en varmeveksler, et batteri, et køleanlæg, en ventil osv. netop dér.
• Træk en komponent til et andet rør for at flytte den dertil, også til en anden kreds. „↶ Fortryd“ fortryder seneste ændring (Ctrl+Z), Delete sletter det markerede.

4. Komponenter og flow

• En komponent angives med sin effekt (temperaturen efter den beregnes) eller med sin afgangstemperatur (effekten beregnes). En komponent med afgangstemperatur i hovedkredsen bestemmer kredsens temperaturer; uden en sådan advarer beregneren, hvis effekterne ikke går op.
• Pumpens flow beregnes ud fra den største effekt og den dimensionerende ΔT eller angives direkte. Med grene er flowet summen af grenenes flow, hver ud fra grenens effekt og ΔT.
• En varmeveksler kan kobles til en varmeveksler i en anden kreds: den overfører så samme effekt den modsatte vej, og beregneren advarer, hvis temperaturerne krydser.

5. Indregulering, ventiler og shunte

• Grenen med størst tryktab bestemmer løftehøjden. Strengreguleringsventilen i de andre grene tager forskellen; tabellen viser droslingen og den nødvendige Kv.
• En reguleringsventil angives med sin Kvs. Autoriteten β er ventilens tryktab divideret med det tryk, grenen har til rådighed; sigt efter 0,5 og mindst 0,25. Beregneren foreslår en Kvs fra standardrækken.
• En shuntgruppe er en gren med egen sekundærkreds og pumpe. Primærflowet følger af sekundærflowet, setpunktet og temperaturerne; shuntventilens autoritet vises også.
• Med omvendt retur (Tichelmann) fortsætter returen til sidste gren og tilbage i sin egen ledning, så alle grene får næsten lige lange veje og kræver mindre drosling.

6. Varmetab

• Hvert rør taber (eller optager) varme til omgivelserne efter dimension, materiale og isolering. Temperaturen efter røret beregnes og føres videre i kredsen.
• Omgivelsestemperatur og isoleringstykkelse gælder alle rør; et rør kan have egne værdier, fx udendørs eller i kanal. Slå beregningen fra for at dimensionere uden tab.

7. Pumpe og volumen

• Løftehøjde = tryktabet gennem den tungeste gren plus sikkerheden. Pumpeeffekten er den hydrauliske effekt divideret med virkningsgraden.
• Angiv to punkter fra pumpens datablad: pumpekurven tegnes mod anlægskurven og driftspunktet findes; beregneren advarer, hvis pumpen er for lille eller klart for stor.
• Væskevolumenet er rør og komponenter plus det ekstra volumen, du angiver; for glykoler og brine vises også mængden af koncentrat.

8. Gem og udskriv

• „Gem“ henter projektet som fil, „Åbn“ åbner det igen, „Udskriv“ udskriver resultaterne med principdiagrammet på en side for sig. Ældre projekter med rørstrækninger laves om til et principdiagram, når de åbnes.