CO2-anlægget får højt tryk ved stilstand

Årsager, mest sandsynlige først

Rækkefølgen er omtrentlig og baseret på almindelige fejl i feltet. Mål altid, før du udskifter noget.

1. 1
   Rutediagram A

   Trykket stiger, når kølemidlet opvarmes til omgivelsestemperaturen. Uden køling ved stilstand åbner sikkerhedsventilen til sidst.

   Afhjælpning: Kontrollér at hjælpekøleanlægget kører og har nødstrøm om nødvendigt. Start anlægget i henhold til producentens anvisninger. Luk aldrig ventiler, så flydende CO2 fanges mellem dem, og isolér aldrig sikkerhedsventilen.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Test CO2-stilleståndskøling og strømsvigt

   Ved stillestånd opvarmes et CO2 (R744) anlæg, og trykket stiger. En hjælpekøleenhed, ofte på nødstrøm, skal holde beholderens tryk under sikkerhedsventilens indstilling, og genstarten skal ske uden at sikkerhedsventilerne udløses.

   1. Forbered og aftal testen. Læs producentens procedure, informér butiks- eller anlægsansvarlig og planlæg testen på et tidspunkt, hvor et kort stop er acceptabelt. Brug manometre godkendt til CO2. Luk aldrig ventiler, så væske bliver indespærret mellem dem, og isoler aldrig en sikkerhedsventil.

      ✓ Kontrol: Proceduren er klar, og operatøren ved, at testen udføres.

   2. Notér tryk og indstillinger. Aflæs beholderens tryk, sikkerhedsventilens indstillede tryk, beholderens PS samt setpunkter for start og stop af hjælpeenheden.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatets starttryk ligger klart under sikkerhedsventilens indstilling.

   3. Kontroller reserveaggregatet og dets strømforsyning. Kontroller, at reservekondenseringsaggregatet står i automatisk tilstand, at dets strømforsyning kommer fra reservekilden (UPS eller generator, hvis monteret), og at dets sikringer og kontaktor er i orden.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatet er klar og får strøm fra reserveforsyningen.

   4. Simuler strømsvigt. Afbryd hovedstrømforsyningen til CO2-centralen som beskrevet i proceduren. Overvåg trykket i beholderen og kontroller, at reserveaggregatet starter ved dets indstillede tryk.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatet starter, og trykket i beholderen holder op med at stige og forbliver under starttrykket plus en lille margin.

   5. Kontroller gasdetektering og ventilation. Kontroller, at CO2-detektoren i maskinrummet fungerer, og at alarmen og ventilationen starter ved alarmniveauet (test med testgas som beskrevet af detektorfabrikanten).

      ✓ Kontrol: Alarmen og den mekaniske ventilation starter ved detektorens alarmniveau.

   6. Gendan strømmen og genstart. Gendan hovedforsyningen og genstart anlægget i henhold til producentens procedure. Hold øje med beholderstrykket, højtryksventilen og flashgasventilen, når kompressorerne starter.

      ✓ Kontrol: Anlægget starter jævnt op, og ingen sikkerhedsventil åbner.

   7. Registrer testen. Registrer dato, tryk, reserveenhedens starttryk og resultatet i anlæggets logbog.

      ✓ Kontrol: Testresultatet er registreret, og anlægget kører normalt.

   Kontroller ventilpositioner og indespærret væske

   En service- eller afspærringsventil, der efterlades lukket eller halvåben, giver symptomer som en restriktion eller lav fyldning, og væske indespærret mellem lukkede ventiler kan sprænge røret, når det opvarmes. Brug beskyttelsesbriller og handsker, og overskrid aldrig systemets PS.

   1. Gennemgå kredsløbet med rutediagrammet. Følg rutediagrammet og list hver serviceventil, kugleventil og hovedventil fra kompressoren gennem kondensator, modtager, væskeledning, fordamper og sugeledning.

      ✓ Kontrol: Du har en liste over alle ventiler og deres påkrævede position ved normal drift.

   2. Kontroller serviceventilerne. Kontroller med en ventilnøgle, at suge-, tryk- og væskeserviceventiler er helt åbne (back-seated). Drej kun lidt væk fra sædet, mens et manometer er tilsluttet. Monter hætterne bagefter.

      ✓ Kontrol: Spindlerne er helt åbne, og hætterne er spændt.

   3. Leder efter delvist lukkede ventiler. Mål rørtemperaturen før og efter hver ventil på væskeledningen med et klemtermometer, mens systemet kører. Et tydeligt temperaturfald, frost eller kondens efter en ventil betyder, at den er delvist lukket eller begrænset.

      ✓ Kontrol: Der er intet mærkbart temperaturfald over nogen ventil i væskeledningen.

   4. Kontroller magnetventilerne. Kontroller, at magnetventilerne åbner ved anfordring: spolen er strømsat (magnettester eller spænding på spolen), og der er flow (temperaturændring efter ventilen).

      ✓ Kontrol: Hver magnetventil åbner, når den aktiveres, og lukker, når den ikke gør.

   5. Indespær aldrig væske. Før to ventiler lukkes på en væskefyldt sektion, skal væsken pumpes ud, eller det skal sikres, at sektionen har en trykaflastningsvej (sikkerhedsventil eller åben vej til modtageren). Efterlad aldrig en væskeledning lukket i begge ender.

      ✓ Kontrol: Hver sektion, der kan lukkes af, er tom eller har en aflastningsvej.

   6. CO2: kontroller stillestandsbeskyttelse. På R744-systemer skal det bekræftes, at stillestandsenheden, sikkerhedsventilerne og eventuelle trykholdningsfunktioner er i drift, før ventiler lukkes, da trykket i indespærret CO2 stiger hurtigt ved opvarmning (se guiden til CO2-stillestandsbeskyttelse).

      ✓ Kontrol: Stillestandstrykket forbliver langt under PS, og sikkerhedsventilerne er åbne mod deres udløb.

2. 2

   Reservekøleenheden eller dens forsyning (UPS, sikring, kontaktor) virker ikke.

   Afhjælpning: Prøvekør reservekølingen og tjek forsyning, sikringer og styresignal.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Test CO2-stilleståndskøling og strømsvigt

   Ved stillestånd opvarmes et CO2 (R744) anlæg, og trykket stiger. En hjælpekøleenhed, ofte på nødstrøm, skal holde beholderens tryk under sikkerhedsventilens indstilling, og genstarten skal ske uden at sikkerhedsventilerne udløses.

   1. Forbered og aftal testen. Læs producentens procedure, informér butiks- eller anlægsansvarlig og planlæg testen på et tidspunkt, hvor et kort stop er acceptabelt. Brug manometre godkendt til CO2. Luk aldrig ventiler, så væske bliver indespærret mellem dem, og isoler aldrig en sikkerhedsventil.

      ✓ Kontrol: Proceduren er klar, og operatøren ved, at testen udføres.

   2. Notér tryk og indstillinger. Aflæs beholderens tryk, sikkerhedsventilens indstillede tryk, beholderens PS samt setpunkter for start og stop af hjælpeenheden.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatets starttryk ligger klart under sikkerhedsventilens indstilling.

   3. Kontroller reserveaggregatet og dets strømforsyning. Kontroller, at reservekondenseringsaggregatet står i automatisk tilstand, at dets strømforsyning kommer fra reservekilden (UPS eller generator, hvis monteret), og at dets sikringer og kontaktor er i orden.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatet er klar og får strøm fra reserveforsyningen.

   4. Simuler strømsvigt. Afbryd hovedstrømforsyningen til CO2-centralen som beskrevet i proceduren. Overvåg trykket i beholderen og kontroller, at reserveaggregatet starter ved dets indstillede tryk.

      ✓ Kontrol: Reserveaggregatet starter, og trykket i beholderen holder op med at stige og forbliver under starttrykket plus en lille margin.

   5. Kontroller gasdetektering og ventilation. Kontroller, at CO2-detektoren i maskinrummet fungerer, og at alarmen og ventilationen starter ved alarmniveauet (test med testgas som beskrevet af detektorfabrikanten).

      ✓ Kontrol: Alarmen og den mekaniske ventilation starter ved detektorens alarmniveau.

   6. Gendan strømmen og genstart. Gendan hovedforsyningen og genstart anlægget i henhold til producentens procedure. Hold øje med beholderstrykket, højtryksventilen og flashgasventilen, når kompressorerne starter.

      ✓ Kontrol: Anlægget starter jævnt op, og ingen sikkerhedsventil åbner.

   7. Registrer testen. Registrer dato, tryk, reserveenhedens starttryk og resultatet i anlæggets logbog.

      ✓ Kontrol: Testresultatet er registreret, og anlægget kører normalt.

3. 3
   Rutediagram B

   Flashgasventilen eller dens styring virker ikke, så trykket i væskebeholderen stiger.

   Afhjælpning: Kontrollér ventilens drev, føler og setpunkt, og at MT-kompressorerne kan tage flashgassen.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Kontroller CO2-højtryksventiler og flashgasventiler

   På et transkritisk CO2 (R744) anlæg styrer højtryksventilen gaskølertrykket, og flashgas-bypassventilen styrer beholdertrykket. En defekt ventil, driver eller transducer giver dårlig kapacitet, højtryksudløsninger eller en sikkerhedsventil, der åbner.

   1. Forbered til CO2-tryk. Brug manometre og slanger klassificeret over PS på højtryksiden (se typeskiltet; ofte over 100 bar), beskyttelsesbriller og handsker. Luk aldrig ventiler, så flydende CO2 bliver indespærret mellem dem: trykket stiger hurtigt ved opvarmning. CO2 fortrænger ilt i lave og lukkede rum, så kontroller at gasdetektoren og ventilationen fungerer.

      ✓ Kontrol: Manometrene er klassificeret over anlæggets PS, og maskinrummets gasdetektor viser normal drift.

   2. Sammenlign transducer med manometre. Tilslut styringens serviceværktøj og aflæs gaskølertryk, beholdertryk og gaskølerens udløbstemperatur. Sammenlign hver tryktransducer med et kalibreret manometer ved samme punkt.

      ✓ Kontrol: Hver transducer-aflæsning stemmer overens med manometret inden for den nøjagtighed, der er angivet i transducerens datablad.

   3. Kontroller højtryksventilen. Hold øje med ventilåbningen (%) og gaskølertrykket i serviceværktøjet, mens gaskølerens udløbstemperatur ændrer sig. Sammenlign trykket med det setpunkt, som styringen beregner. Kontroller driveren for alarmer og, hvis manualen tillader det, kør ventilen manuelt og lyt eller mærk efter bevægelse.

      ✓ Kontrol: Gaskølertrykket følger styringenssetpunkt, og ventilåbningen ændres jævnt uden pendling eller alarmer.

   4. Kontroller flashgas-bypassventilen. Sammenlign modtagertrykket med setpunktet i idriftsættelsesdokumenterne. Hold øje med ventilåbningen, når belastningen ændres.

      ✓ Kontrol: Modtagertrykket forbliver tæt på sit setpunkt og under indstillingen for modtagerens sikkerhedsventil.

   5. Kontroller gaskølerens ventilatorstyring. Kontroller, at gaskølerens ventilatorer øger hastigheden, når udløbstemperaturen stiger, og at styresensoren aflæser korrekt (sammenlign med et kontakttermometer).

      ✓ Kontrol: Ventilatorhastigheden følger gaskølerens udløbstemperatur, og sensoren stemmer overens med referencetermometret.

   6. Kontroller aflastningsveje og dokumentér. Kontroller, at hver rørsektion, der kan lukkes af med ventiler, har en trykaflastningsanordning, og at sikkerhedsventilernes udløb er åbne og ikke blokerede. Registrer aflæsninger, alarmer og eventuelle rettelser.

      ✓ Kontrol: Ingen sektion kan indespærre væske uden aflastning, og aflæsningerne er registreret.

4. 4
   Rutediagram C

   Højt gaskølertryk på grund af fejl i højtryksventilen eller gaskølerventilatorerne eller høj udetemperatur.

   Afhjælpning: Kontrollér ventilatorer, rengøring og højtryksventilens regulering. Følg fejlfindingen for højtryk.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Rengøring af kondensor eller gaskyler

   En beskidt kondensor eller gaskyler øger kondenseringstrykket, energiforbruget og risikoen for højtryksudløsning. Rengør den, ret lamellerne, og kontroller, at luften kan strømme frit.

   1. Mål før rengøring. Mens systemet kører, skal kondenseringstrykket (eller udgangstemperaturen på gaskøleren ved CO2) og lufttemperaturen ved indløbet noteres, så effekten kan ses bagefter.

      ✓ Kontrol: Tryk og lufttemperatur er registreret.

   2. Isoler og lås af. Isoler kondensatoraggregatet og ventilatorerne, lås og mærk afbryderen, og kontroller for spændingsløshed ved ventilatormotorens klemmer. Ellers kan ventilatorerne starte automatisk. Brug faldsikring på tage.

      ✓ Kontrol: 0 V ved ventilatorklemmerne, og ventilatorerne er stoppet.

   3. Fjern løst snavs. Børst blade og fnug væk fra luftsiden med en blød børste langs lamellerne. Blæs eller skyl fra luften udgangssiden, mod den normale luftstrøm, så snavset presses ud i stedet for ind.

      ✓ Kontrol: Batteriets overflade er fri for løst snavs.

   4. Rengør med batterirens og vand. Beskyt ventilatormotorer og elektriske dele mod vand. Påfør et batterirensningsmiddel, der er egnet til lamellmaterialet, følg dets sikkerhedsdatablad (handsker og beskyttelsesbriller) og skyl med lavtryksvand mod den normale luftstrøm. Brug aldrig en højtryksrenser, da det flader lamellerne ud.

      ✓ Kontrol: Skyllevandet løber klart, og lamellerne er uskadede.

   5. Ret lameller og kontroller friafstande. Ret bøjede lameller med en lamellkam med den rette deling. Kontroller, at intet blokerer luftindtag eller -udløb, og at varm luft ikke kan recirkulere til indtaget (vægge, sne, andre aggregater).

      ✓ Kontrol: Lamellerne er lige, og de frie afstande omkring aggregatet stemmer overens med installationsvejledningen.

   6. Genstart og sammenlign. Fjern din lås, genopret strømmen og lad systemet stabilisere sig. Sammenlign kondenseringstrykket og luft-ind-temperaturen med værdierne før rengøring.

      ✓ Kontrol: Kondenseringstemperaturen er lavere ved en tilsvarende lufttemperatur.

   Kontroller en kondensator- eller fordamperventilatormotor

   En ventilator, der stopper, kører langsomt eller drejer forkert vej, giver højt tryk på kondensatorsiden eller lavt tryk og is på fordampersiden. Kontroller strømforsyningen, styresignalet, motoren og selve ventilatoren.

   1. Kig og lyt mens enheden kører. Hold øje med ventilatoren fra sikker afstand: kører den, med hvilken hastighed, og i den rigtige retning (luft gennem batteriet i den retning, som pilen på huset eller manualen viser)? Lyt efter lejestøj og se efter is, snavs eller en beskadiget vinge.

      ✓ Kontrol: Du ved nu, om ventilatoren er stoppet, kører langsomt, støjer eller drejer forkert vej.

   2. Kontroller strømforsyning og styrsignal. Mål spændingen ved motorens klemmer eller EC-ventilatorens stik, mens ventilatoren er aktiveret. For en EC-ventilator skal styrsignalet (0–10 V eller PWM) også måles, og eventuelle statuslamper eller fejlkoder på ventilatorens elektronik skal aflæses. Kontroller ventilatorforsinkelsesindstillinger og termostater i styringen: en ventilator, der bevidst holdes slukket, er ikke defekt.

      ✓ Kontrol: Forsyningsspændingen ligger inden for mærkepladens område, og styrsignalet anmoder om, at ventilatoren kører; ellers ligger fejlen længere oppe i systemet (kontaktor, sikring, styreudgang, ledningsnet).

   3. Isoler, lås og sikre, at ventilatoren ikke kan starte. Afbryd og lås afbryderen, bekræft at kredsløbet er spændingsløst med en testet topolet spændingstester, og vent til ventilatoren er stoppet helt. Husk, at en EC-ventilator kan genstarte af sig selv, når signalet vender tilbage, og at en ventilator, der roterer i et træk, kan generere spænding.

      ✓ Kontrol: 0 V på motorens klemmer, og bladene er blokerede eller står stille.

   4. Drej ventilatoren med hånden og kontroller den mekanisk. Drej løbehjulet med hånden: det skal rotere frit og jævnt, uden skrabelyde, aksialt slør eller et trægt leje. Kontroller, at bladene sidder fast på akslen og ikke er revnede, og at beskyttelsesgitteret og batteriet er fri for is, snavs og løse genstande.

      ✓ Kontrol: Ventilatoren drejer frit og støjsvagt, og bladene er uskadede; en træg eller ujævn motor skal udskiftes.

   5. Mål motoren (AC-motorer). Med motoren frakoblet, mål viklingsmodstanden mellem terminalerne og sammenlign viklingerne med hinanden og med databladet; test driftskondensatoren (se kondensatorguiden). Mål isolationsmodstanden mod jord med en isolationstester – aldrig med ventilator-elektronik eller en EC-motor tilsluttet. Kontroller, at motorens interne termiske beskyttelse er lukket, når motoren er kold.

      ✓ Kontrol: Viklingerne er ens, hvor de skal være det, og stemmer overens med databladet, isolationsmodstanden er langt over den grænse, som dine el-regler kræver, og den termiske beskyttelse er lukket, når den er kold.

   6. Gendan, kør og mål strømmen. Tilslut igen ud fra dit foto, monter afskærmning og dæksler, fjern låsen og start. Mål driftsstrømmen på hver fase og sammenlign med typeskiltet, og kontroller rotationsretningen og luftstrømmen.

      ✓ Kontrol: Ventilatoren kører jævnt i den rigtige retning, strømmen er på eller under typeskiltværdien, og trykkene stabiliserer sig (kondenseringstrykket falder på en kondensator, sugtrykket stiger, og is forsvinder på en fordamper).

   Kontroller CO2-højtryksventiler og flashgasventiler

   På et transkritisk CO2 (R744) anlæg styrer højtryksventilen gaskølertrykket, og flashgas-bypassventilen styrer beholdertrykket. En defekt ventil, driver eller transducer giver dårlig kapacitet, højtryksudløsninger eller en sikkerhedsventil, der åbner.

   1. Forbered til CO2-tryk. Brug manometre og slanger klassificeret over PS på højtryksiden (se typeskiltet; ofte over 100 bar), beskyttelsesbriller og handsker. Luk aldrig ventiler, så flydende CO2 bliver indespærret mellem dem: trykket stiger hurtigt ved opvarmning. CO2 fortrænger ilt i lave og lukkede rum, så kontroller at gasdetektoren og ventilationen fungerer.

      ✓ Kontrol: Manometrene er klassificeret over anlæggets PS, og maskinrummets gasdetektor viser normal drift.

   2. Sammenlign transducer med manometre. Tilslut styringens serviceværktøj og aflæs gaskølertryk, beholdertryk og gaskølerens udløbstemperatur. Sammenlign hver tryktransducer med et kalibreret manometer ved samme punkt.

      ✓ Kontrol: Hver transducer-aflæsning stemmer overens med manometret inden for den nøjagtighed, der er angivet i transducerens datablad.

   3. Kontroller højtryksventilen. Hold øje med ventilåbningen (%) og gaskølertrykket i serviceværktøjet, mens gaskølerens udløbstemperatur ændrer sig. Sammenlign trykket med det setpunkt, som styringen beregner. Kontroller driveren for alarmer og, hvis manualen tillader det, kør ventilen manuelt og lyt eller mærk efter bevægelse.

      ✓ Kontrol: Gaskølertrykket følger styringenssetpunkt, og ventilåbningen ændres jævnt uden pendling eller alarmer.

   4. Kontroller flashgas-bypassventilen. Sammenlign modtagertrykket med setpunktet i idriftsættelsesdokumenterne. Hold øje med ventilåbningen, når belastningen ændres.

      ✓ Kontrol: Modtagertrykket forbliver tæt på sit setpunkt og under indstillingen for modtagerens sikkerhedsventil.

   5. Kontroller gaskølerens ventilatorstyring. Kontroller, at gaskølerens ventilatorer øger hastigheden, når udløbstemperaturen stiger, og at styresensoren aflæser korrekt (sammenlign med et kontakttermometer).

      ✓ Kontrol: Ventilatorhastigheden følger gaskølerens udløbstemperatur, og sensoren stemmer overens med referencetermometret.

   6. Kontroller aflastningsveje og dokumentér. Kontroller, at hver rørsektion, der kan lukkes af med ventiler, har en trykaflastningsanordning, og at sikkerhedsventilernes udløb er åbne og ikke blokerede. Registrer aflæsninger, alarmer og eventuelle rettelser.

      ✓ Kontrol: Ingen sektion kan indespærre væske uden aflastning, og aflæsningerne er registreret.

   Fortsæt med: Anlægget kobler ud på højtryk →

5. 5
   Rutediagram D

   Sikkerhedsventilen åbner for tidligt: forkert indstillet tryk, en beskadiget ventil eller en ventil, der tidligere har blæst af og ikke er tæt.

   Afhjælpning: Sammenlign ventilens indstillede tryk med anlæggets PS. Udskift en ventil, der har blæst af eller lækker, og kontrollér afblæsningsledningen efter EN 13136 / EN ISO 24664.

   🛠 Hvordan gør jeg? Trin for trin

   Kun kvalificeret personale må arbejde på køle- og elsystemer. Følg producentens manual og lokale regler; trinene er vejledende og ikke en erstatning for uddannelse.

   Tjek en sikkerhedsventil

   Sikkerhedsventilen beskytter systemet mod tryk over PS. Den skal have den rette indstilling, sidde tæt efter åbning og aflade til et sikkert sted gennem en korrekt dimensioneret ledning.

   1. Tjek mærkningen. Aflæs det indstillede tryk og ventilens data fra ventilhuset eller typeskiltet, og sammenlign med PS for den beskyttede del. Det indstillede tryk må ikke være højere end PS. Justér, bloker eller isolér aldrig en sikkerhedsventil.

      ✓ Kontrol: Det indstillede tryk er på eller under PS for den beskyttede del.

   2. Tjek ventilens stand. Se efter korrosion, skader, brudt plomb og tegn på, at ventilen har åbnet (rim, olie eller snavs ved udløbet). Tjek fremstillings- eller monteringsdatoen.

      ✓ Kontrol: Ventilen er uskadet, plomben er intakt, og alderen er noteret.

   3. Tjek for sædlekkage. Tjek udløbet med en elektronisk lekdetektor eller boblevæske. En ventil, der har åbnet, lukker ofte ikke tæt igen.

      ✓ Kontrol: Detektoren giver ingen signal, og der dannes ingen bobler ved udløbet.

   4. Tjek afløbsledningen. Tjek, at afløbsledningen er dimensioneret til ventilen (EN 13136; brug en beregner til sikkerhedsventil), ikke er blokeret, ikke har afstødningsventil, og ender udendørs på et sikkert sted, beskyttet mod regn og med dræn.

      ✓ Kontrol: Ledningsdimensionen stemmer overens med beregningen, og udløbet er åbent og sikkert.

   5. Udskift ved behov. Erstat et ventil, der lækkager, har åbnet, er skadet eller har nådt udskiftelsesintervallet i fabrikantens instruktioner eller nationale regler. Ved et omskiftningsventil skal du først skifte til det andet sikkerhedsventil; ellers skal systemet pumpes ned eller genvindes (F-gas certificering).

      ✓ Kontrol: Et nyt ventil med den rigtige indstilling er monteret, eller det eksisterende ventil er godkendt.

   6. Dokumenter. Dokumenter kontrollen, eventuel udblæsning og eventuelt udskiftning (indstillet tryk, serienummer, dato) i logbogen.

      ✓ Kontrol: Logbogen viser ventilens data og resultatet af kontrollen.

   Sikkerhedsventil og afblæsningsledning (EN 13136 / EN ISO 24664) →