Schweiz: regler for kølemidler – ChemRRV bilag 2.10, Fachbewilligung og anmeldelsespligt
Det gælder i Schweiz: egne regler i ChemRRV bilag 2.10 i stedet for EU's F-gasforordning, Fachbewilligung, Wartungsheft, anmeldelsespligt og nye forbud fra 2027.
Det vigtigste
- Schweiz er hverken med i EU eller EØS. EU's F-gasforordning (EU) 2024/573 gælder derfor ikke. Kølemidler reguleres i Chemikalien-Risikoreduktions-Verordnung (ChemRRV, SR 814.81), bilag 2.10, og BAFU er ansvarlig føderal myndighed [1][2].
- Erhvervsmæssigt arbejde med kølemidler kræver en Fachbewilligung (faglig godkendelse). Siden 1. marts 2020 gælder en ny godkendelse for ét område: køretøjers klimaanlæg eller stationære anlæg [4][8].
- Anlæg med mere end 3 kg kølemiddel skal have en Wartungsheft (servicejournal) og skal anmeldes til BAFU's anmeldelsessted ved idriftsættelse og ved nedtagning [5][6].
- Efterfyldning med nyt kølemiddel med GWP 2.500 eller mere er forbudt i alle anlæg. Ifølge BAFU er efterfyldning med sådanne kølemidler helt forbudt fra 1. januar 2030 [7].
- Forbundsrådet besluttede 29. oktober 2025 skærpelser i bilag 2.10 efter EU-model. De nye regler for at bringe anlæg i omsætning gælder fra 1. januar 2027 [2][3].
Egne regler, ikke EU's F-gasforordning
Schweiz er ikke med i EU eller EØS. EU's F-gasforordning (EU) 2024/573 gælder derfor ikke i Schweiz, hverken direkte eller via en aftale. I stedet står reglerne for kølemidler i Chemikalien-Risikoreduktions-Verordnung (ChemRRV, forordningen om risikoreduktion for kemikalier, SR 814.81), bilag 2.10 [1]. Bilaget omfatter ozonnedbrydende stoffer og stoffer, der er stabile i luften (in der Luft stabile Kältemittel), altså blandt andet HFC [1][2].
BAFU (Bundesamt für Umwelt, den føderale miljøstyrelse) har ansvaret for reglerne, udgiver vejledninger (Vollzugshilfen) og kan efter ansøgning give dispensation fra forbuddene, når det efter det aktuelle tekniske niveau (Stand der Technik) ikke er muligt at overholde dem [1][2]. Reglerne er ved flere revisioner tilpasset EU's regler, men de afviger i grænser, datoer og begreber [3].
Forbud mod at bringe anlæg i omsætning
Siden 1. december 2013 må stationære køle- og klimaanlæg samt varmepumper med kølemidler, der er stabile i luften, kun bringes i omsætning under bestemte grænser for kølekapacitet. Siden 1. januar 2020 gælder desuden grænser for kølemidlets GWP. Forbuddene omfatter også import [1][2]. Grænserne er forskellige for blandt andet pluskøl, minuskøl, komfortkøling og varmepumper og er skærpet flere gange, senest 1. januar 2025 for blandt andet varmepumper [2][6].
Grænserne ændres ofte. Læs de aktuelle værdier i bilag 2.10 afsnit 2.1 og i BAFU's grafiske oversigt, før du vælger et kølemiddel til et nyt anlæg [1][2]. I versionen af 16. juli 2026 definerer bilag 2.10 pluskøling (Pluskühlung) som 0 °C eller derover, lavtemperaturkøling (Minuskühlung) som ned til −25 °C og frysning (Tiefkühlung) som under −25 °C. For fødevarekøling med HFC forbyder det blandt andet lavtemperatur- og fryseanlæg over 30 kW og plusanlæg over 40 kW, kølemidler med en GWP over 1.500 samt fristående apparater med en GWP på 150 eller derover.
Efterfyldning af eksisterende anlæg
Eksisterende anlæg må fortsat drives, serviceres og repareres. Efterfyldning er derimod begrænset [2][7]:
- Efterfyldning med nyt kølemiddel, der er stabilt i luften og har GWP 2.500 eller mere, er forbudt i alle anlæg. Kun regenereret kølemiddel må bruges [7].
- Fra 1. januar 2030 er efterfyldning med kølemidler med GWP 2.500 eller mere forbudt, også med regenereret kølemiddel; regenereret kølemiddel må bruges til og med 31. december 2029 (bilag 2.10 punkt 7.4 c, udgaven af 1. januar 2027) [9].
- Ozonnedbrydende kølemidler som R11 og andre CFC må ikke bringes i omsætning og ikke efterfyldes [7].
Wartungsheft, tæthedskontrol og anmeldelse
Bilag 2.10 stiller krav til anlæggets ejer (Inhaber). BAFU forklarer dem i vejledningen UV-0615 [1][6]:
| Krav | Gælder | Indhold |
|---|---|---|
| Wartungsheft (servicejournal) | Anlæg og apparater med mere end 3 kg kølemiddel uanset kølemiddeltype | Tæthedskontroller, reparationer og efterfyldninger indføres |
| Dichtigkeitskontrolle (tæthedskontrol) | Mere end 3 kg ozonnedbrydende eller luftstabile kølemidler, f.eks. HFC | Regelmæssigt, mindst ved hvert indgreb og hver service; lækager repareres straks |
| Meldepflicht (anmeldelsespligt) | Stationære anlæg med mere end 3 kg kølemiddel uanset type | Anmeldelse ved idriftsættelse, ny idriftsættelse og nedtagning |
I kaskadesystemer lægges kølemiddelmængderne sammen, når det afgøres, om 3 kg-grænsen overskrides [6]. Anmeldelsesstedet drives af virksomheden Lombardi SA på vegne af BAFU. BAFU anbefaler at anmelde elektronisk via cooling-reg.ch. Papirformularer accepteres stadig [5]. Ældre materiale nævner andre anmeldelsessteder. Brug oplysningerne på BAFU's side [5]. Ifølge versionen af 16. juli 2026 kræves tæthedskontrol for anlæg med mere end 3 kg eller mere end 5 t CO2e, og anlæg med 500 t CO2e eller derover skal have et lækagedetekteringssystem (overgangsperiode indtil 31. december 2026).
Fachbewilligung for kølemidler
Den, der erhvervsmæssigt fremstiller, installerer, servicerer eller skrotter køle-, klima- eller varmepumpeanlæg med kølemidler, skal have en Fachbewilligung für den Umgang mit Kältemitteln (faglig godkendelse til håndtering af kølemidler) eller en anerkendt tilsvarende uddannelse. Kravene står i Verordnung des UVEK über die Fachbewilligung für den Umgang mit Kältemitteln (VFB-K, SR 814.812.38) [4].
Siden 1. marts 2020 udstedes godkendelsen til et af to områder: klimaanlæg i køretøjer eller øvrige stationære køle-, klima- og varmepumpeanlæg [4][8]. En virksomhed, der arbejder med kølemidler, skal have mindst én ansvarlig person med godkendelse til det pågældende område [8].
Ændringer 2024–2026 og fra 2027
Den 1. januar 2025 trådte en revision af bilag 2.10 i kraft. Den skærpede efterfyldningsforbuddet og indførte nye begrænsninger for at bringe blandt andet varmepumper i omsætning [2][6].
Den 29. oktober 2025 besluttede forbundsrådet den næste ændring af bilag 2.10. Ifølge BAFU's og UVEK's forklaringer indebærer den blandt andet [2][3]:
- Skærpede regler for at bringe stationære anlæg med luftstabile kølemidler i omsætning med EU-forordning (EU) 2024/573 som forbillede. De gælder fra 1. januar 2027 [2][3].
- For varmepumper bliver varmeydelsen den afgørende størrelse, så ydelsesgrænserne svarer til EU's [3].
- Nye regler for anlæg med HFO-kølemidler, blandt andet tæthedskontrol for anlæg med mere end 3 kg HFO, for at mindske udslip af HFO og dannelsen af TFA [3].
- Fra 1. januar 2032 skærpes efterfyldningsforbuddet: kølemidler med GWP 750 eller mere må kun efterfyldes som regenereret kølemiddel i kommerciel og industriel køling af fødevarer og friskvarer, industriel proceskøling og kunstfrosne skøjtebaner; til og med 31. december 2031 må nyt kølemiddel stadig bruges. Anlæg med kuldebærerkreds, anlæg til sikkerheden i atomkraftværker og anlæg under −50 °C, når der ikke findes regenereret kølemiddel, er undtaget, og forbuddet gælder ikke komfortkøling i bygninger eller varmepumper [3][9].
Udgaven, der gælder fra 1. januar 2027 (Stand am 1. Januar 2027), forbyder at bringe følgende nye stationære anlæg med luftstabile kølemidler i omsætning [9]:
| Anlæg | Forbudt fra 1. januar 2027 |
|---|---|
| Komfortkøling og proceskøling | Over 200 kW; GWP 750 eller mere; GWP 150 eller mere ved højst 12 kW, i selvstændige aggregater og ved direkte ekspansion |
| Fødevarekøling, mellemtemperatur (Pluskühlung, 0 °C eller mere) | Over 12 kW eller GWP 750 eller mere |
| Fødevarekøling, lavtemperatur (Minuskühlung, ned til −25 °C) | Over 8 kW eller GWP 750 eller mere |
| Fødevarekøling, dybfrysning (Tiefkühlung, under −25 °C) | Over 8 kW eller GWP 1.500 eller mere |
| Fødevarekøling, selvstændige aggregater eller med kuldebærerkreds | GWP 150 eller mere |
| Varmepumper | Over 250 kW varmeydelse; GWP 750 eller mere; GWP 150 eller mere ved højst 12 kW og i selvstændige aggregater |
| Skøjtebaner | Permanente baner altid; midlertidige baner ved GWP 750 eller mere |
| Luftkølede kondensatorer | Fra 50 kW (tidligere 100 kW) gælder fyldningsgrænser pr. kW med GWP-grænsen 750 (tidligere 1.900) |
| Kaskadeanlæg under −50 °C | Højtrykstrin GWP højst 750, lavtrykstrin GWP højst 150 |
Samme udgave regulerer også efterfyldning: kølemidler med GWP 2.500 eller mere må kun efterfyldes som regenereret kølemiddel til og med 31. december 2029 og slet ikke fra 2030, og kølemidler med GWP 750 eller mere i fødevarekøling, industriel køling og skøjtebaner må efterfyldes som nyt kølemiddel til og med 31. december 2031 (punkt 7.4 c og 7.5). For anlæg med HFO-kølemidler kræves tæthedskontrol over 3 kg og et lækagedetekteringssystem over 250 kg, og køleskabe til husholdninger med HFO forbydes. Definitionerne af mellemtemperatur, lavtemperatur og dybfrysning er uændrede [9].
Overgangsreglerne i punkt 7 udskyder flere af de nye forbud [9]:
- Til og med 31. december 2028: splitsystemer med direkte ekspansion og GWP 750 eller lavere er undtaget fra forbuddene for komfortkøling og varmepumper, så et split-klimaanlæg med R32 (GWP 675) er stadig tilladt; split-varmepumper over 12 kW varmeydelse med GWP 2.100 eller lavere er også undtaget (punkt 7.3) [9].
- Til og med 31. december 2029: fabriksbyggede anlæg med direkte ekspansion over 50 kW køleydelse og GWP 750 eller lavere samt fabriksbyggede varmepumper over 50 kW varmeydelse og GWP 2.100 eller lavere er undtaget fra en del af forbuddene (punkt 7.4 a–b) [9].
- Til og med 31. december 2032: VRF-systemer over 12 kW med GWP 750 eller lavere er undtaget (punkt 7.6) [9].
- Til og med 30. juni 2027: ved overdragelse til tredjemand gælder forbuddene i udgaven af 31. maj 2024 stadig, med de undtagelser, der er nævnt ovenfor (punkt 7.2) [9].
Trykbærende udstyr: anmeldelse til SUVA
Adskilt fra kølemiddelreglerne fastsætter Druckgeräteverwendungsverordnung (SR 832.312.12) arbejdssikkerhedspligter for trykbærende udstyr, der anvendes på arbejdspladsen. Det dækker blandt andet beholdere med gasformigt indhold, der ikke er i fare for overophedning, med et konstruktionstryk (PC) over 2 bar og et tryk-volumen-produkt over 3.000 bar·l (Art. 1(2)(b)), så store beholdere og lignende udstyr i et køleanlæg kan være omfattet [10].
Virksomheden skal skriftligt anmelde til SUVA før idriftsættelse og før enhver væsentlig ændring (Art. 11). Udstyret skal inspiceres regelmæssigt af den specialistorganisation, der er udpeget i henhold til ulykkesforsikringsloven (Art. 12 og 14), og SUVA kan efter anmodning fritage udstyr (Art. 13) [10]. Den arkiverede tekst er versionen fra 19. juli 2016, så tjek den aktuelle tekst på Fedlex, før du stoler på detaljerne.
Praktisk tjekliste
- Tag udgangspunkt i ChemRRV bilag 2.10, ikke i EU's F-gas-forordning [1].
- Kontroller, at du og din virksomhed har en Fachbewilligung for det rette område [4][8].
- Før en Wartungsheft for hvert system med mere end 3 kg kølemiddel [6].
- Rapporter idriftsættelse og nedlukning via cooling-reg.ch [5].
- Kontroller, om en stor beholder overstiger 3.000 bar·l og skal anmeldes til SUVA før idriftsættelse [10].
- Fyld ikke nyt kølemiddel på med et GWP på 2.500 eller mere; genvundet kølemiddel er tilladt indtil udgangen af 2029 [7][9].
- Kontroller kølekapacitet og GWP-grænser fra 2027, før du vælger et kølemiddel [2][3].
Beregn selv
Begreber i artiklen
Kilder
- Fedlex – Chemikalien-Risikoreduktions-Verordnung (ChemRRV), SR 814.81
- BAFU – Kältemittel
- UVEK/BAFU – Erläuterungen zur Änderung der ChemRRV (Bundesratsbeschluss vom 29. Oktober 2025)
- BAFU – Fachbewilligung für den Umgang mit Kältemitteln
- BAFU – Meldung von Kälteanlagen und Wärmepumpen
- BAFU – Vollzugshilfe: Anlagen mit Kältemitteln – Wartungsheft, Dichtigkeitskontrolle und Meldepflicht (UV-0615)
- BAFU – Übersicht über die wichtigsten Kältemittel
- SVK – Fachbewilligung: Anwendungsbereiche
- Fedlex – ChemRRV (SR 814.81), Stand am 1. Januar 2027
- Fedlex – Druckgeräteverwendungsverordnung, SR 832.312.12