Tyskland: regler for kølemidler – ChemKlimaschutzV 2026, certifikater og lækagegrænser

EU-forordningen gælder direkte, ChemKlimaschutzV supplerer

Forordning (EU) 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser har gældet i Tyskland siden 11. marts 2024 uden at blive indarbejdet i tysk lov ^[3]. Tæthedskontrol, journal, serviceforbud og forbud mod nye produkter kommer derfor fra EU-forordningen. Den tyske Chemikalien-Klimaschutzverordnung (ChemKlimaschutzV, kemikalie- og klimabeskyttelsesforordningen) tilføjer nationale regler og gennemfører EU-forordningen ^[1].

Den nye ChemKlimaschutzV er dateret 14. april 2026 (BGBl. 2026 I nr. 100) og trådte i kraft 17. april 2026. Den afløste forordningen fra 2008 ^[1][2]. Forbundsdagen godkendte den endelige udgave 26. marts 2026 efter en tilføjelse, som forbundsrådet (Bundesrat) havde krævet 30. januar 2026 ^[4]. Desuden trådte den femte ændring af Chemikaliengesetz (ChemG, kemikalieloven) i kraft 2. april 2026. Den giver blandt andet myndighederne ret til midlertidigt at forbyde handel for den, der groft eller gentagne gange overtræder reglerne ^[2].

Tyske grænser for kølemiddeltab

En tysk særregel er, at operatøren skal sikre, at det specifikke kølemiddeltab ved normal drift ikke overstiger bestemte procentsatser om året. Tab ved pludselige, usædvanlige hændelser medregnes ikke. For kompakte aggregater (Kältesätze) med mindst 3 kg kølemiddel er grænsen 1 procent om året. For anlæg, der er opbygget på opstillingsstedet, afhænger grænsen af fyldning og byggeår ^[1]:

Operatøren skal også, hvor det er teknisk muligt og rimeligt, holde alle adskillelige samlinger tilgængelige. Hermetisk lukkede, mærkede produkter er undtaget ^[1]. Grænserne gælder ud over EU-forordningens krav til tæthedskontrol, som opgøres i ton CO2e.

Tilbagetagning af kølemiddel

Producenter og distributører af fluorholdige drivhusgasser skal tage gasserne tilbage efter brug eller sørge for, at en tredjepart, som de anviser, gør det. Den, der tager gasserne tilbage, skal føre optegnelser over type, mængde og hvor de er blevet af. Optegnelserne skal gemmes i mindst fem år og forevises myndigheden på forlangende ^[1][2].

Personcertifikat: Sachkundebescheinigung

Den, der installerer, vedligeholder, reparerer, tæthedskontrollerer, opsamler kølemiddel fra eller tager køle-, klima- og varmepumpeudstyr ud af drift, skal have en Sachkundebescheinigung (kompetencebevis). Med den nye forordning udvides kravet til udstyr med alternative kølemidler som propan, kuldioxid, ammoniak og HFO ^[5].

• Den gamle kategori I, kendt i branchen som Kälteschein, svarer til certifikat A1, når indehaveren har opdateret sin viden og sine færdigheder; kategori II svarer til A2 på samme måde. Certifikater B (CO2) og C (ammoniak) har deres egne videnskrav og er ikke dækket af et kategori I-certifikat. Under § 7(1) udstedes det nye Sachkundebescheinigung efter ansøgning efter et genopfriskningskursus for den pågældende aktivitet ^[1][9].
• Nye certifikater udstedes under § 6(1) til personer, der kan fremvise en gennemført teknisk eller håndværksmæssig erhvervsuddannelse og har bestået en teoretisk og praktisk eksamen. Der findes undtagelser, f.eks. for personer, der er optaget i Handwerksrolle eller kan fremvise en sammenlignelig kvalifikation (§ 6(4)–(5)) ^[1].
• Certifikater efter de tidligere regler gælder til 12. marts 2029. For at fortsætte arbejdet derefter kræves et godkendt genopfriskningskursus ^[5].
• Genopfriskningskurser skal derefter tages mindst hvert syvende år ^[5].

Certifikaterne udstedes blandt andet af handelskamrene (IHK), håndværkskamrene (HWK) og godkendte uddannelsesudbydere ^[5]. Minimumskravene er fælles i EU og står i gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215.

Virksomhedscertifikat: Betriebszertifizierung

Virksomheder, der installerer, vedligeholder eller reparerer sådant udstyr for andre, skal være certificerede. Virksomheden skal vise, at den beskæftiger nok certificerede personer til den forventede arbejdsmængde, og at de har adgang til de nødvendige værktøjer og procedurer. Certifikatet udstedes af delstatens myndighed, i Hessen f.eks. Regierungspräsidium Darmstadt ^[6]. Hvilken myndighed der er kompetent, varierer mellem delstaterne. Virksomhedscertifikater udstedt under de gamle regler forbliver gyldige indtil 12. marts 2029 (§ 17(5)); hvis en ny ansøgning indgives før denne dato, kan virksomheden støtte sig til det gamle certifikat i ni måneder fra ansøgningen (§ 10(6)) ^[1].

Mærkning og sprog

Enhver, der bringer mærkede produkter eller udstyr i omsætning på det tyske marked, skal sikre, at de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 12(3) og (5) i forordning (EU) 2024/573, gives på tysk i brugsanvisningen og i reklamemateriale (§ 13(1)). For udstyr, der tages i brug i Tyskland, skal sikkerhedskravene for stedet på etiketten under gennemførelsesforordning (EU) 2024/2174 også være på tysk (§ 13(2)) ^[1]. For mobilt udstyr under artikel 5(3)(b)–(c) i EU-forordningen gælder §§ 5, 10 og 14 fra 13. marts 2027 (§ 17(6)) ^[1].

Myndigheder, håndhævelse og sanktioner

Umweltbundesamt (UBA, det tyske miljøagentur) giver information om reglerne og publicerer ofte stillede spørgsmål om F-gas-forordningen. Håndhævelse udføres af delstaternes myndigheder. En liste over dem føres af Bund/Länder-Arbeitsgemeinschaft Chemikaliensicherheit (BLAC) ^[2][3].

Brud på F-gas-forordningen og ChemKlimaschutzV kan føre til bøder (Ordnungswidrigkeit) eller i visse tilfælde strafferetlige sanktioner under kemikalieloven. Hvilke brud der er dækket, er fastsat i Chemikalien-Sanktionsverordnung (ChemSanktionsV). Den er blevet tilpasset 2024/573, blandt andet således at køb af F-gasser eller fyldte produkter uden certifikat kan straffes ^[7].

Enhver, der leverer HFC'er, skal også indsende en erklæring om, at kvoteforpligtelsen er opfyldt under § 12j i kemikalieloven ^[2].

Trykbærende udstyr: Betriebssicherheitsverordnung

Køleanlæg tæller som trykanlæg, der skal inspiceres under Betriebssicherheitsverordnung (BetrSichV, forordning om driftssikkerhed). Hvis det styrende trykbeholder har et tryk-volumen-produkt over 200 bar·l, skal et godkendt inspektionsorgan (zugelassene Überwachungsstelle, ZÜS) inspicere anlægget før idriftsættelse. Mindre anlæg kan inspiceres af en kompetent person (befähigte Person). Hvor forordningen ikke fastsætter intervaller, fastsætter arbejdsgiveren typen, omfanget og intervallet for periodiske inspektioner i risikovurderingen, men forordningens maksimale intervaller må ikke overskrides (§ 3(6), bilag 2 afsnit 4 nr. 7 tabel 12, nr. 7.2). For lukkede kredsløb med væskegruppe 1 forfalder den eksterne kontrol senest efter 5 år, hvis den udføres af et ZÜS, eller efter 10 år, hvis den udføres af en kompetent person; for andre væsker er det 10 år. Ingen intern kontrol er påkrævet, og en styrkeprøve er kun nødvendig, når en del tages ud af drift til reparation. For beholdere mellem 200 og 1.000 bar·l kan de periodiske kontroller udføres af en kompetent person; et ZÜS kræves kun for dem over 1.000 bar·l (tabel 3 og 4). Rørledninger til brændbare gasser (H220, H221) med DN over 25 og PS·DN over 2.000 bar·mm skal kontrolleres af et ZÜS (tabel 8) ^[10].

Praktisk checkliste

1. Tjek at dine certifikater er gyldige efter 12. marts 2029 og book et genopfriskningskursus i tide ^[5].
2. Beregn anlæggets årlige tab og sammenlign det med de tyske procentuelle grænser, ikke kun med EU's lækagekontrolintervaller ^[1].
3. Returner brugt køldmedium til producenten eller distributøren, og gem kvitteringer og optegnelser i mindst fem år ^[1].
4. Spørg delstatens myndighed om virksomhedscertificering og tilsyn ^[3][6].
5. Planlæg BetrSichV-inspektionen før idriftsættelse, især for større beholdere, og overhold de maksimale intervaller ^[8][10].