Norske regler for kølemidler: EØS, produktforskriften, HFC-afgift og certifikater

EU-reglerne gælder via EØS-aftalen

Norge er ikke med i EU, men EU's F-gasregler gælder gennem EØS-aftalen. En EU-forordning gælder ikke direkte i Norge. Den skal først optages i EØS-aftalen ved en afgørelse i EØS-Udvalget og derefter gennemføres i norsk ret. Forordning (EU) nr. 517/2014 er optaget i EØS-aftalen med tilpasninger og gælder i Norge gennem en henvisning i produktforskriften (forskrift om begrensning i bruk av helse- og miljøfarlige kjemikalier og andre produkter, forskriften om begrænsning af sundheds- og miljøfarlige kemikalier og andre produkter) § 6a-1 ^[1][2]. Kapitel 6a i produktforskriften handler om fluorholdige drivhusgasser.

Den nye EU-forordning (EU) 2024/573 har gældet i EU siden 11. marts 2024. Ifølge regeringens EØS-notat fra februar 2026 var den endnu ikke optaget i EØS-aftalen. Den vurderes som EØS-relevant, men Norge har brug for tilpasninger, blandt andet af tidspunkterne for forbuddene mod at bringe visse produkter i omsætning (artikel 11). Når den optages, skal den gennemføres i produktforskriften § 6a-1 ^[2]. Miljødirektoratet skriver, at ændringerne i norsk ret først sendes i national høring, og at myndigheden endnu ikke kan sige hvornår ^[1].

Myndighed og tilsyn

Miljødirektoratet (den norske miljømyndighed) har ansvaret for produktforskriften og avfallsforskriften, når det gælder F-gasser, giver vejledning og udpeger certificeringsorganerne ^[1][3]. Det er altså en statslig myndighed og ikke kommunen som i Sverige, der er hovedaktøren. Skatteetaten (den norske skattemyndighed) administrerer HFC/PFC-afgiften ^[4].

Tæthedskontrol og journal

Da 517/2014 stadig gælder i Norge, styres tæthedskontrollen af mængden i ton CO2e efter den forordning ^[6]:

Hermetisk lukkede systemer med under 10 t CO2e skal ikke tæthedskontrolleres, hvis de er mærket som hermetisk lukkede. Operatøren skal føre journal over blandt andet kølemidlets mængde og type, efterfyldt og opsamlet mængde og resultatet af kontrollerne ^[6]. Siden 2020 har det været forbudt at bruge F-gasser med GWP 2.500 eller mere til service på køleanlæg med 40 t CO2e eller mere ^[7].

Certificering af personer og virksomheder

Den, der installerer, servicerer, tæthedskontrollerer eller opsamler kølemiddel fra stationære køleanlæg, klimaanlæg og varmepumper, skal have et personligt F-gascertifikat, og virksomheder, der udfører arbejdet for andre, skal have et virksomhedscertifikat. Det gælder også enkeltmandsvirksomheder, der arbejder for tredjepart ^[3]. Miljødirektoratet udpeger certificeringsorganerne. Isovator AS certificerer personer og virksomheder inden for køl og varmepumper, mens Incert AB certificerer personale til elektriske koblingsanlæg med F-gas ^[3]. Isovator har en webtjeneste, hvor forhandlere kan kontrollere, hvilke personer og virksomheder der er certificerede ^[3].

En norsk særregel er, at certifikaterne gælder i fem år. Siden 1. juli 2022 skal personlige certifikater og virksomhedscertifikater, der er ældre end fem år, fornys. Uddannelsesbeviser (opplæringsbevis) har ingen tidsgrænse ^[3].

Afgift på HFC og PFC

Norge opkræver en punktafgift, avgift på hydrofluorkarboner (HFK) og perfluorkarboner (PFK). Den gælder import og fremstilling af gasserne i bulk og også import af blandinger og produkter, der indeholder gasserne, for eksempel klimaanlæg ^[4]. I 2026 er satsen 1,639 kroner pr. kg gas ganget med gassens GWP, hvilket svarer til 1.639 kroner pr. ton CO2e. I 2025 var den 1.405 kroner pr. ton CO2e ^[4][8]. Genanvendt HFC og PFC er blandt andet undtaget ^[4].

Refusion ved destruktion

Den, der afleverer HFC eller PFC til en godkendt modtager til destruktion, får refusion. Fra 1. januar 2026 er satsen 1,405 kroner pr. kg destrueret gas gange gassens GWP. Satsen blev fastfrosset på 2025-niveau og står i avfallsforskriften (affaldsforskriften) § 8-3. Beslutningen bygger på en evaluering fra 2024, der viste, at højere satser ikke gav mere indsamlet gas, og Miljødirektoratet arbejder videre med en samlet vurdering af ordningen ^[5].

Regneeksempel med GWP efter 517/2014 (afrundet, kroner pr. kg) ^[4][5][6]:

Afgiften gør HFC med høj GWP dyre at efterfylde. Det er en vigtig grund til, at CO2 (R744), ammoniak og kulbrinter er udbredte i norske anlæg. Kontrollér altid de GWP-værdier og satser, som Skatteetaten angiver for det aktuelle år.

Det skal du være opmærksom på

• Gå ud fra 517/2014 og produktforskriften kapitel 6a, indtil 2024/573 er optaget i EØS-aftalen ^[1][2].
• Kontrollér, at dit personlige certifikat og virksomhedens certifikat ikke er ældre end fem år ^[3].
• Beregn intervallet for tæthedskontrol i ton CO2e, ikke i kg ^[6].
• Aflever brugt kølemiddel til en godkendt modtager, så afgiften kan refunderes ^[5].
• Medtag afgiften i kalkulationen, når du vælger kølemiddel til et nyt anlæg ^[4].