Danmark: regler for kølemidler – HFC-forbud, HFC-afgift og KMO-certificering

EU-forordningen gælder direkte, den danske bekendtgørelse går videre

Forordning (EU) 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser gælder direkte i Danmark ^[1]. Kravene til tæthedskontrol, journal, opsamling samt EU's forbud mod nye produkter og service kommer derfra. Tæthedskontrol kræves for anlæg med 5 ton CO2e eller mere og 10 ton CO2e for hermetisk lukkede systemer ^[1][3].

Danmark har længe haft sin egen og strengere regel: Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser, i dag BEK nr. 1511 af 1. december 2025 ^[2]. Den afløste BEK nr. 1013 af 13. maj 2021. Ansvarlig myndighed er Miljøstyrelsen ^[3].

Udgangspunktet: HFC er forbudt

Bekendtgørelsen omfatter HFC, PFC og SF6, både som rene stoffer og i blandinger. Import, salg og anvendelse er som udgangspunkt forbudt. Det, der er tilladt, står som undtagelser i bekendtgørelsens bilag ^[2][3]. HFO’er (hydrofluorolefiner) er undtaget fra bekendtgørelsen ^[2][4].

For nye køle- og varmepumpeanlæg gælder blandt andet disse undtagelser ^[2][3]:

Grænsen på 5 ton CO2e svarer for eksempel til ca. 1,3 kg R404A, 2,4 kg R410A, 3,5 kg R134a og 7,4 kg R32. Regn altid på anlæggets faktiske kølemiddel og fyldning, for eksempel med GWP-beregneren.

Miljøstyrelsen angiver, at varmegenvindingsanlæg installeret for at opfylde bygningsreglementet er omfattet af 50 kg-undtagelsen ^[4]. Service af eksisterende køle- og varmepumpeanlæg er også undtaget ^[3]. Bilag 1 undtager også bl.a. vaccinekølere, mobile køleanlæg, aircondition i køretøjer og fly, lavtemperaturfrysere under −50 °C, laboratorieudstyr, testfaciliteter for køleudstyr, militært udstyr og udstyr til brug om bord på skibe ^[2]. Under § 5, stk. 4–5, kan varer erhvervet i strid med F-gas-forordningen konfiskeres, beslaglægges eller trækkes tilbage fra markedet, og et alvorligt eller gentaget brud kan føre til et midlertidigt forbud ^[2].

Er der brug for mere HFC, end undtagelserne tillader, kan man søge dispensation hos Miljøstyrelsen. Dispensation kan gives, hvis der ikke findes alternativer, hvis alternativerne ikke kan anvendes, hvis de er urimeligt dyre, eller hvis de giver større udledning af drivhusgasser. Ansøgningen skal blandt andet redegøre for økonomien i både F-gasløsningen og alternativerne ^[3].

Overtrædelse af bekendtgørelsen kan straffes med bøde og i grovere tilfælde med fængsel i op til to år ^[2].

Afgiften på HFC

HFC, PFC og SF6 beskattes efter cfc-afgiftsloven (lov om afgift af ozonlagsnedbrydende stoffer og visse industrielle drivhusgasser), i dag LBK nr. 387 af 3. april 2025 ^[6]. Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller importerer afgiftspligtige stoffer, skal registreres hos skattemyndighederne ^[6].

Satserne er de samme i 2025 og 2026 ^[7]:

Satserne følger kølemidlets GWP. Skatteministeriet offentliggør den fulde tabel ^[7].

Certificering: KMO

Kølebranchens Miljøordning (KMO) godkender personer og virksomheder, der arbejder med kølemidler. Grundlaget er EU-forordning 2024/573, gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215 og danske bekendtgørelser, blandt andet Arbejdstilsynets BEK nr. 498 af 22. maj 2024 om anvendelse af trykbærende udstyr ^[8].

• A1: F-gasser og brændbare kølemidler i alle mængder i stationære anlæg ^[8].
• A2: F-gasser op til 3 kg og brændbare kølemidler op til 1 kg ^[8].
• B: CO2 (R744) ^[8].
• C: ammoniak (R717) ^[8].

Personlige godkendelser efter de nye regler gælder som regel i syv år. Derefter kræves et genopfriskningskursus ^[8]. De gamle kategorier I og II kan ikke erhverves efter 28. september 2025, og indehavere skal opgradere til A1 eller A2 inden for overgangsperioden ^[8]. En virksomheds godkendelse følger normalt den højest certificerede medarbejder, men begrænses til anlæg op til 5 kg, hvis virksomheden ikke er certificeret efter ISO 9001 ^[8].

Trykbærende udstyr i køleanlæg: BEK 498/2024

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 498 af 22. maj 2024 om anvendelse af trykbærende udstyr har et særligt bilag 7 for køle- og varmepumpeanlæg ^[9]. Hovedpunkterne:

• Serviceeftersyn: mindst hvert 24. måned for anlæg med mere end 3 kg og op til 5 kg kølemiddel, og mindst hvert 12. måned over 5 kg. Det kommer oven i det periodiske eftersyn af beholdere og rør (bilag 7, punkt 5) ^[9].
• Maskinrum: et anlæg med mere end 25 kg installeret i en bygning skal have kompressor, receiver og olieudskiller i et maskinrum uden faste arbejdspladser (punkt 3). Et maskinrum under jordniveau må højst indeholde 250 kg pr. uafhængigt køleanlæg i hver brandcelle (punkt 4.1) ^[9].
• Hvem må arbejde på det: installation, idriftsættelse, reparation, vedligeholdelse, eftersyn og bortskaffelse af anlæg over 5 kg må kun udføres af en sagkyndig virksomhed (punkt 6.2). Under § 2, stk. 2, nr. 11 i bekendtgørelsen er det en virksomhed med et kvalitetssystem certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015 for aktiviteten. Personerne, der udfører arbejdet, skal have uddannelse og certifikat (punkt 6.1) ^[9].

Ændringer 2024–2026

• 11. marts 2024: EU-forordning 2024/573 trådte i kraft ^[1].
• 28. september 2025: de nye certifikater under 2024/2215 gælder, og de gamle kategorier kan ikke længere opnås ^[8].
• 27. oktober–21. november 2025: høring om opdaterede bekendtgørelser om ozonlagsnedbrydende stoffer og industrielle drivhusgasser, tilpasset de nye EU-forordninger. Den planlagte ikrafttræden var 1. januar 2026 ^[5].
• 1. december 2025: BEK nr. 1511 blev udstedt og erstattede BEK nr. 1013 af 2021 ^[2].

Praktisk checkliste

1. Tjek at anlægget passer til en undtagelse i BEK nr. 1511; ellers kræves en dispensation eller et naturligt kølemiddel ^[2][3].
2. Omregn fyldningen til tons CO2e for 5-tons-grænsen og for EU's lækagekontrolkrav ^[1][2].
3. Inkluder HFC-afgiften i omkostningerne ved påfyldning og service ^[7].
4. Sørg for, at både teknikeren og virksomheden har det rette KMO-certifikat, og at gamle certifikater opgraderes i tide ^[8].
5. For anlæg over 5 kg: tjek ISO 9001-kravet til virksomheden, 12- eller 24-måneders serviceeftersyn og maskinrumsreglerne i BEK 498/2024 ^[8][9].