Rørføring på plantegning

Balancing and pump

Insulation

Rørføring: planen er dækket af et gitter (ca. 200 trin på tværs plus alle relevante koordinater, så rør ender præcist på deres objekter). Omkostningen for et trin er dets længde – spærret i et forbudt område, 40 % i en rørkorridor, 15 gange i en flugtvej, trappeopgang, elevatorskakt eller offentligt område – plus et tillæg for hver bøjning. A*-søgning med retningen i tilstanden finder den billigste retvinklede vej.

Fælles hovedledninger: systemets rør danner et træ (et retlinet Steiner-træ, heuristik): først aggregatet gennem passér-her-punkterne i deres rækkefølge, derefter altid den fordamper, der er billigst at nå fra de rør, der allerede er lagt, derefter en runde, hvor hver fordamper tilsluttes igen, hvor det er billigst. Et nyt rør starter aldrig på en terminal, et stigerør eller et T-stykke, der allerede har tre rør, så hvert T-stykke er et almindeligt 90° T-stykke på det rør, det sidder på. Traditionelt layout (valgt pr. system): én lige hovedledning langs rækken eller kolonnen med de laveste omkostninger for hovedledningen og grenene, gennem midten af fordamperne og spændende over dem alle og aggregatet; aggregatet er forbundet til hovedledningen, og hver fordamper får sin egen gren fra den. Rør af andre typer (et andet system, gaskøler-/kondensorledninger) følges: gitterlinjerne ved siden af en eksisterende rute koster mindre, så nye rør kører i samme stræk på samme ophæng, side om side. I det traditionelle layout kan en gren blive en under-hovedledning for nærliggende fordampere af samme type (MT med MT, LT med LT). "Rout igen" varierer omkostningerne og bøjningsstraf (og for den traditionelle hovedledning, rækken eller kolonnen) for at give andre alternativer.

Ledninger i beregnernes strømningsdiagramfarver (CO2: MT-sug grøn, LT-sug blå, højtryk rød; HFC/HC: lavtryksside blå, højtryksside rød): væske og sug (CO2: MT- og LT-sug; HFC/HC: sug) løber langs den samme rute med fast afstand på tegningen; hedgas- og kondensatledninger (CO2: til og fra gaskøleren) har deres egen rute. Et trukket rør eller T-stykke holder hvert stykke vandret eller lodret; en fast ende får en kort forskydning.

Dimensionering: hvert stykke mellem to T-stykker, terminaler eller stigrør får én dimension pr. ledning ved hjælp af CO2-beregnerens fysik (R744: de samme egenskabstabeller, hastighedsdimensionering, Darcy–Weisbach med Swamee–Jain) eller HFC/HC-beregnernes fysik (CoolProp-tabeller, overhedning talt med som køleeffekt, gas der ekspanderer langs ledningen). Bøjninger og T-stykker tæller efter deres ækvivalente længde (Crane TP-410: bøjning 30 D, T-stykke gennemløb 20 D, afgrening 60 D); tillægget dækker ventiler og lignende.

Højder: hvert stykke monteres i/ved loftet, på en væg, i gulvet eller i jorden, hver i sin højde over gulvet (ledningens streg viser hvilken). Hvor aggregatet, et stykke og det næste eller et stykke og en fordamper er i forskellige højder, tilføjes det lodrette rør med to bøjninger, dets statiske tryk og – for gas der går op – kontrollen af olieretur. Et stigrør markeret manuelt er et etageskift. Kugleventiler opføres på listen, men tælles ikke med i tryktabet.

Stigrør: et stigrør tilføjer sin lodrette længde og to bøjninger. Et væskestigrør tilføjer sit statiske tryk; et gasstigrør (sugeledning der går op til aggregatet, hedgas der går op til kondensatoren) kontrolleres for olieretur med j*g = v·√(ρg/(g·D·(ρl−ρg))) ≥ 0,85 og dimensioneres ned, indtil det fører olien med sig, som i HFC-beregneren.

Vand og kølevæske: flowet for hver belastning er dens effekt / (cp × (forsyning − retur)) ved middeltemperaturen (egenskabstabellerne i Varmekøling beregner); hvert rør får den mindste dimension inden for den højeste hastighed og trykfald (Darcy–Weisbach, Colebrook–White), fittings som procent af længden. Hver belastning balanceres til den værste (mindst 3 kPa over dens ventil, Kv = Q/√Δp); pumpens hovedhøjde er den værste vej, dens ventil, kilden og en margin. Isolering og varmetab per rør (EN ISO 12241 model, som i Varmekøling beregner), med dugpunktkontrol for kolde rør.

Export: hvert system skrives som en projektfil til sin beregner (CO2 kobber, HFC eller HC): hver linje som en hovedledning med fordamperne tilsluttet, og yderligere fordamper tilsluttet en fordamperens egen gren (fra hver T tilhører den fjerneste fordamper grenen), de reelle længder og en tillæg, der giver samme friktionslængde som de optalte bøjninger her.