USA: EPA Section 608, AIM Act og sikkerhedsstandarderne ASHRAE 15 og 34

To love: Clean Air Act og AIM Act

I USA reguleres kølemidler hovedsageligt af to føderale love. Clean Air Act, Section 608, med reglerne i 40 CFR Part 82, Subpart F, omfatter håndteringen af kølemidler: certificering af montører, forbuddet mod udledning, opsamling og lækagereparation ^[1][3]. American Innovation and Manufacturing Act of 2020 (AIM Act) med reglerne i 40 CFR Part 84 omfatter nedtrapningen af HFC, hvilke kølemidler nyt udstyr må bruge og siden 2024 lækager og regenerering for HFC-anlæg ^[2]. Delstaterne kan have strengere regler, for eksempel Californien.

Certificering efter Section 608

Enhver, der vedligeholder, servicerer, reparerer eller bortskaffer udstyr på en måde, der kan frigive kølemiddel, skal være certificeret. Certificering opnås ved at bestå en test hos en EPA-godkendt certificeringsorganisation, og den udløber ikke ^[1][3]. Personer, der bortskaffer små apparater eller klimaanlæg til motorkøretøjer, behøver ikke at være certificeret, og lærlinge er undtaget, mens en certificeret tekniker fører tæt og løbende tilsyn med dem (40 CFR 82.161(a)) ^[1]. Der er fire niveauer:

• Type I: små apparater, fabriksfyldte og hermetisk lukkede med 5 lb kølemiddel eller mindre, for eksempel køleskabe og små klimaanlæg.
• Type II: apparater med medium, højt og meget højt tryk, for eksempel split-klimaanlæg og kommerciel køling.
• Type III: lavtryksudstyr, for eksempel visse væskekølere.
• Universal: alle tre typer.

Kølemiddel må kun sælges til certificerede montører med visse undtagelser for små dåser til klimaanlæg i køretøjer ^[3].

Forbud mod udledning og krav om opsamling

Det er forbudt bevidst at udlede ozonnedbrydende kølemidler og deres erstatningsstoffer, for eksempel HFC, ved service, vedligeholdelse, reparation og bortskaffelse. Der er undtagelser for små udslip ved korrekt arbejde og for visse stoffer, som EPA har undtaget ^[1][3]. Før et apparat åbnes eller bortskaffes, skal kølemidlet opsamles med certificeret opsamlingsudstyr ned til det vakuumniveau, reglerne fastsætter.

Lækagereparation

Apparater med 50 lb eller mere af et ozonnedbrydende kølemiddel, for eksempel R22, skal repareres, når lækageraten overstiger en vis andel af fyldningen om året ^[1]. Siden 1. januar 2026 gælder tilsvarende krav også for apparater med 15 lb eller mere af HFC eller af erstatningsstoffer med en GWP over 53. Reglerne står i 40 CFR 84 Subpart C, den såkaldte ER&R-regel ^[2]. Klimaanlæg og varmepumper til boliger og let erhverv er undtaget fra disse regler om lækagereparation for HFC (40 CFR 84.106(a)(3)(ii)).

Når tærskelværdien overskrides, skal lækagen normalt repareres inden for 30 dage (120 dage, hvis en industriel procesnedlukning er påkrævet), og reparationen skal verificeres (40 CFR 82.157(d) og 84.106(d)) ^[1][2]. Ellers skal ejeren udarbejde en plan for at eftermontere eller udskifte apparatet. Store kommercielle og industrielle kølesystemer med 1.500 lb eller mere er også underlagt krav om automatisk lækageovervågning ^[2]. Fra 2029 skal service i visse sektorer udføres med genvundet kølemiddel ^[2].

AIM Act: nedtrapning og Technology Transitions

AIM Act nedtrapper produktion og import af HFC i USA til 15 % af basisniveauet i 2036 med kvoter, der tildeles producenter og importører ^[2]. Programmet Technology Transitions i 40 CFR 84 Subpart B fastsætter en største GWP for nyt udstyr efter sektor og dato. Siden 2025 må fritstående klimaanlæg og varmepumper til boliger og let erhverv med kølemiddel med en GWP på 700 eller mere for eksempel ikke fremstilles eller importeres, og splitsystemer med sådanne kølemidler må ikke installeres (VRF-systemer siden 2026); i praksis bruges A2L-kølemidler som R32 og R454B ^[5].

Den 26. maj 2026 offentliggjorde EPA en endelig regel, der ændrer flere frister ^[4][5]:

• Supermarkedsanlæg og fjernplacerede kondenseringsaggregater: nye fjernplacerede kondenseringsaggregater i detailfødevarekøling skal bruge et kølemiddel med en GWP under 1.400 fra 27. juli 2026 og nye supermarkedssystemer fra 1. januar 2027 (40 CFR 84.54(c)(11)–(12)). Fra 1. januar 2032 er grænsen en GWP under 150 for anlæg med 200 lb eller derover og under 300 for mindre anlæg og højtemperatursiden af en kaskade.
• Kølehuse: nye anlæg skal bruge et kølemiddel med en GWP under 700 fra 27. juli 2026 (40 CFR 84.54(c)(9)), og grænserne på 150 og 300 gælder fra 1. januar 2032. Industriel proceskøling undtagen væskekølere ((c)(10)): fra 1. januar 2026, ved fordampningstemperaturer over −30 °C, en GWP under 150 (200 lb eller derover) eller under 300 (mindre anlæg og højtemperatursiden af en kaskade); fra 1. januar 2028, ved −50 til −30 °C, en GWP under 700.
• Klimaanlæg og varmepumper til boliger og let erhverv med en GWP på 700 eller mere, der er fremstillet eller importeret før 1. januar 2025, må installeres uden den tidligere frist 1. januar 2026.

Sikkerhedsstandarder

ASHRAE 34 fastsætter kølemidlernes betegnelser og sikkerhedsklasser, for eksempel A1, A2L og A3. ASHRAE 15 er sikkerhedsstandarden for køleanlæg og fastsætter blandt andet den største kølemiddelmængde i rum med personophold og kravene til maskinrum ^[6]. Standarderne bliver til krav via de modelregelsæt, som delstater og kommuner vedtager, for eksempel International Mechanical Code og Uniform Mechanical Code. Kravene kan derfor variere mellem delstaterne. For klimaanlæg og varmepumper med A2L-kølemidler gælder produktstandarden UL 60335-2-40 med krav om lækagedetektering og ventilation ved større fyldninger.

Ammoniak-systemer (R717) med 10.000 lb eller mere vandfri ammoniak i en proces falder under OSHA's standard for processikkerhedsstyring, 29 CFR 1910.119 (bilag A); detailhandelsfaciliteter er undtaget ^[9]. OSHA's separate standard for ammoniakopbevaring og -håndtering, 29 CFR 1910.111, gælder ikke for køleanlæg, hvor ammoniak udelukkende bruges som kølemiddel ^[10].