Canadiske kølemiddelregler: GWP-grænser, SOR/2016-137 og CSA B52

Ansvaret er delt mellem forbundsstaten og provinserne

I Canada deles ansvaret for kølemidler mellem det føderale niveau og provinserne. De føderale Ozone-depleting Substances and Halocarbon Alternatives Regulations (SOR/2016-137) er lavet under Canadian Environmental Protection Act og implementerer Canadas forpligtelser under Montreal-protokollen og Kigali-ændringen ^[1]. De regulerer import, eksport og fremstilling af ozonnedbrydende stoffer og HFC'er og hvilke nye produkter, der må fremstilles og importeres. Selve arbejdet med kølemidler, det vil sige tekniker-certificering, forbud mod udslip, lækagereparation og journaler, reguleres i vid udstrækning af provinserne og territorierne. Føderale faciliteter og føderale landområder er undtagelsen: Federal Halocarbon Regulations, 2022 (SOR/2022-110) gælder der ^[5].

Nedtrapningen af HFC

Siden 2019 er forbruget af HFC begrænset via kvoter, der tildeles importører og producenter. Grænsen sænkes trinvis efter Kigali-ændringen for industrilande: 10 % under basisniveauet fra 2019, 40 % under fra 2024, 70 % fra 2029, 80 % fra 2034 og 85 % fra 2036 ^[1]. Et mindre udbud gør ældre kølemidler med høj GWP dyrere, også hvor der ikke er et direkte forbud.

GWP-grænser for nyt udstyr

Forordningen forbyder fremstilling og import af visse produkter, der indeholder HFC eller blandinger med HFC over en fastsat GWP-grænse, med forskellige grænser og datoer for hver produkttype ^[1]. Nogle eksempler inden for køl og klima:

Forbuddene gælder produkter, der fremstilles eller importeres efter datoen. Eksisterende udstyr må stadig bruges og serviceres. Læs tabellen i forordningerne for de nøjagtige definitioner og undtagelser, og tjek den aktuelle version. Forordningerne er blevet ændret flere gange ^[1]. Samme skema fastsætter også en grænse for mobile kølesystemer (højst GWP 2.200 fra 1. januar 2025), og forordningerne begrænser kølemidlet i klimaanlægget i nye lette køretøjer til en GWP på 150 fra modelår 2021.

Provinsernes regler: eksemplet Ontario

Hver provins har sine egne regler for, hvordan kølemidler håndteres. I Ontario gælder forordningen O. Reg. 463/10, Ozone Depleting Substances and Other Halocarbons, og dækker både ozonnedbrydende kølemidler og HFC'er ^[4]. Enhver, der arbejder på køle- og klimaanlæg, der indeholder sådanne stoffer, skal have et certifikat, ofte kaldet et ODP-kort. Det opnås efter et godkendt kursus og en eksamen. Teknikere certificeret i en anden provins kan ansøge om et Ontario-certifikat mod et gebyr ^[3]. Fire krav i O. Reg. 463/10 betyder noget i det daglige arbejde ^[4]:

• Genopfyldning er kun tilladt, hvis personen er certificeret, og en meddelelse, der ikke er mere end seks måneder gammel, er anbragt på udstyret og viser, at det ikke har nogen lækager. Der er en undtagelse, hvor der ikke er noget rimeligt alternativ, og manglende genopfyldning ville medføre umiddelbar fare for liv, sundhed, afgrøder eller fødevarer (s. 25).
• Et certifikat er gyldigt i fem år (s. 34(7)).
• Service- og testjournaler samt lækagetestmeddelelser skal opbevares i to år (s. 23(7)).
• Et udslip på 100 kg eller mere af kølemiddel skal rapporteres til ministeriet så hurtigt som rimeligt muligt (s. 19(2)).

De provinsielle regler inkluderer generelt et forbud mod udslip, krav om at genvinde kølemidlet under service og bortskaffelse, krav om lækagetest efter reparation og krav om journaler. Detaljerne varierer mellem provinserne. Tjek altid reglerne i den provins, hvor anlægget er placeret.

Føderale faciliteter og landområder: SOR/2022-110

Federal Halocarbon Regulations, 2022 (SOR/2022-110) gælder for klimaanlæg og kølesystemer ejet af staten, et føderalt agentur eller et statsligt selskab, der tilhører et føderalt arbejde eller foretagende, eller som er placeret på oprindelige landområder eller føderale landområder (s. 2(1)). Provinsielle regler regulerer ikke disse systemer. Hovedkrav ^[5]:

• Kun en certificeret person må installere, servicere eller genvinde halocarbon fra et system (s. 14).
• Store systemer (mere end 10 kg halocarbon) skal lækagetestes mindst én gang hvert kalenderår og ikke mere end 15 måneder efter den forrige test (s. 17).
• En detekteret lækage skal repareres, den lækkende del isoleres og dens halocarbon genvindes, eller halocarbonet genvindes, så hurtigt som muligt og inden for syv dage (s. 18).
• Det er forbudt at påfylde et system med halocarbon for at lækageteste det (s. 9).
• Et udslip på 100 kg eller mere, eller på mere end 10 kg men mindre end 100 kg, skal rapporteres til ministeren (ss. 24 og 25).

Sikkerhed: CSA B52 Mechanical refrigeration code

Sikkerhedskoden for kølesystemer i Canada er CSA B52. Den 13. udgave, CSA B52:23, blev udgivet i december 2023. Blandt andet inkluderer den grupperne A2L (lavere toksicitet, lavere brændbarhed) og B2L (højere toksicitet, lavere brændbarhed) og regler for brug af dem ^[2]. Koden bliver bindende, når en provins vedtager den. Ontario, hvor TSSA er ansvarlig, og Manitoba har vedtaget B52:23 ^[2]. Ligesom EN 378 og ISO 5149 fastsætter koden blandt andet den maksimale kølemiddelmængde i forhold til rummets størrelse, krav til maskinrum, trykaflastning og trykprøvning.

Punkter at overveje ved design i Canada

• Tjek GWP-grænsen for produkttypen i SOR/2016-137, før du vælger et kølemiddel til nyt udstyr.
• Find ud af, hvilken udgave af CSA B52 provinsen har vedtaget, og om den har tilføjet sine egne krav.
• Sørg for, at teknikerne har et gyldigt certifikat i den pågældende provins.
• Planlæg for, at HFC'er med højt GWP bliver dyrere, efterhånden som nedtrapningen skrider frem.