Filen er en linkfil: dobbeltklik for at åbne projektet i din browser, eller vælg den med Åbn. Ældre .json-filer kan stadig åbnes. Ligesom projektfilen indeholder den alle projektdata – del den kun med dem, der må se dem.
| Del | Massestrøm [kg/s] | Massefylde [kg/m³] | Indvendig diameter [mm] | Hastighed [m/s] | Re | f (Darcy) | Længde [m] | Δp [bar] | Δp/m [Pa/m] | Notat |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indløb | 3.15e-4 | 528,5 | 0,6 | 2,11 | – | – | 0 | 0,0177 | – | tab K = 0,5 plus acceleration til væskehastigheden |
| Væskedel | 3.15e-4 | 528,5 | 0,6 | 2,11 | 5.280 | 0,0373 | 5,74 | 4,26 | 74.100 | enkeltfaset væske, indtil mætningstrykket nås |
| Tofasedel | 3.15e-4 | 28,66 | 0,6 | 38,9 | – | – | 0,13 | 0,759 | 586.000 | dampandel 0 → 0,09; massefylde og hastighed ved udløbet Kvalt strømning ved udløbet. |
Indløb: Δp = (1 + K)·G²/(2ρ), K = 0,5Impuls: −dp = f·G²·v/(2d)·dz + G²·dvEnergi: h + w²/2 = konstant (minus den varme, der optages af sugeledningsvarmeveksleren)Tofase: v = (1 − x)·v_L + x·v_V, 1/μ = x/μ_V + (1 − x)/μ_L (McAdams)Kvalt, når (p_i − p_i+1) − G²·(v_i+1 − v_i) ≤ 0Kredsproces: t₀ og tc er dugpunkter (EN 12900). Væsken forlader kondensatoren ved boblepunktet minus underkølingen og går ind i kapillarrøret ved kondenseringstrykket. Fordamperen leverer damp ved p₀ og t₀ + overhedning. Stofdata fra CoolProp 8 (referencetilstandsligninger; blandinger med deres temperaturglid).
Kapillarrør: den homogene model beskrevet i ASHRAE Handbook – Refrigeration og af Stoecker & Jones: et indløbstab (K = 0,5), enfaset væskefriktion indtil trykket når væskens mætningstryk, derefter adiabatisk tofaseflow med væske og damp ved samme hastighed (h + w²/2 konstant), beregnet i 200 tryktrin med friktion og acceleration. Tofaseviskositet efter McAdams, friktionsfaktor efter Churchill (glat trukket kobberrør).
Kritisk strømning: når trykfaldet ikke længere giver nogen længde (−dp/dv = G²), er strømningen kritisk; sker det over fordampningstrykket, ender røret dér, og resten af ekspansionen sker i strålen ind i fordamperen – den normale tilstand i et kapillarrørsystem.
Varmeveksler på sugerør: beregnet ud fra dens geometri – den loddede længde, hvor den starter, og sugerørets indvendige diameter. Varme overføres fra kapillarrøret til sugegassen i modstrøm med UA pr. meter = 1/(1/(h_i·π·d) + 1/(h_g·π·D)); begge filmkoefficienter efter Gnielinski (laminær Nu = 3,66), hvor sugegassiden er den dominerende modstand, loddesamlingen er udeladt. Gassen følges celle for celle fra fordamperudløbet langs kapillarrørets egen temperaturprofil, og kapillarrøret og gassen itereres, indtil returgastemperaturen og varmen optaget fra kapillarrøret stemmer overens (som i Hermes, Melo & Gonçalves' first-principles modeller). En målt returgastemperatur kan indtastes i stedet. En varmeveksler, der holder væsken underkølet, forsinker fordampningen og gør røret betydeligt længere for det samme flow.
Begrænsninger: modellen lader væsken begynde at fordampe nøjagtigt ved mætning (ingen metastabil forsinkelse), hvilket gør længden noget for kort ved stor underkøling; olie, bøjninger og spoler indgår ikke. Publicerede sammenligninger af homogene modeller med målinger viser afvigelser i størrelsesordenen 10–20 % i massestrøm. Mod regneeksemplerne i ASHRAE Handbook – Refrigeration 2006, kap. 44, giver appen 4–5 % mere strøm for et adiabatisk R134a-rør og ca. 8 % mere med varmeveksling mod sugeledningen; bekræft altid påfyldningsmængde og overhedning ved prøvekørsel.
Tag udgangspunkt i kompressoren: dens massestrøm ved dimensioneringspunktet (fordampnings- og kondenseringstemperatur, underkøling) skal igennem kapillarrøret. For hver indvendig diameter finder appen den længde, der giver præcis den massestrøm; et længere rør slipper mindre igennem, en større diameter mere. Vælg en diameter med en praktisk længde, typisk 1,5–4 m i køleskabe og frysere.
Beregn det i værktøjet ovenfor ↑
En større diameter med et længere rør er mindre følsom over for tolerancer, snavs og olie end et kort rør med lille diameter: ±0,02 mm på en diameter på 0,6 mm ændrer massestrømmen med ca. 8 %. Meget korte rør (under 0,5 m) er svære at ramme rigtigt; meget lange er upraktiske. Appen anbefaler den størrelse, hvis længde ligger tættest på midten af dit ønskede interval.
Beregn det i værktøjet ovenfor ↑
Den kolde sugegas køler væsken i kapillarrøret: mere kølekapacitet pr. kg, mindre flashgas, og sugerøret sveder eller iser ikke. Væsken forbliver derefter væske længere, og røret lader mere kølemiddel passere pr. meter, så et loddet rør er længere end et adiabatisk rør for det samme flow. Appen beregner varmeveksleren ud fra den loddede længde og sugerørets diameter; en målt returgastemperatur kan indtastes i stedet.
Beregn det i værktøjet ovenfor ↑
Tofaseblandingens hastighed stiger, efterhånden som væsken fordamper. På et bestemt punkt når den kritisk hastighed (lydhastighed): et lavere fordampningstryk øger da ikke massestrømmen. De fleste kapillarrørsystemer kører med kritisk strømning; så bestemmer rørlængden massestrømmen, og fordampningstrykket ændrer kun strålen ved udløbet.
Beregn det i værktøjet ovenfor ↑
Ja, stofdata for isobutan og propan kommer fra CoolProps referencetilstandsligninger. Husk, at kulbrinter er brændbare (A3): apparatstandarderne begrænser fyldningen pr. kredsløb, og et kapillarrørsystem har ingen væskesamler, så fyldningen skal vejes nøjagtigt ind.
Beregn det i værktøjet ovenfor ↑HC-kølemidler (A3): rørdimensionering →
Publicerede sammenligninger af homogene modeller med målinger på adiabatiske rør viser afvigelser i størrelsesordenen 10–20 % i massestrøm; med varmeveksling mod sugeledningen er usikkerheden større. Mod regneeksemplerne i ASHRAE Handbook (2006, kap. 44) ligger appen inden for +4…9 % i massestrøm. Tolerancen i indvendig diameter giver alene flere procent. Brug resultatet som udgangspunkt, og kontrollér overhedning og tryk ved prøvekørsel.